Refusion for krisecenterophold - Seneste opholdskommune - Tilknytning til kommune

En yngre gift kvinde søgte hjælp på en psykiatrisk skadestue og blev efterfølgende indskrevet på et krisecenter i D kommune og senere i A kommune. Kvinden havde forud for dette opholdt sig i en lånt lejlighed i B kommune og var elev på en produktionsskole i samme kommune. Hun havde forladt sin ægtefælle og havde kortvarigt overnattet hos sin mor i E kommune.

A kommune anmodede B kommune om mellemkommunal refusion for udgifterne til krisecenteropholdet, idet de mente, at B kommune var seneste opholdskommune. B kommune afviste refusionskravet med den begrundelse, at kvinden havde flyttet meget rundt, og at hun senest havde opholdt sig i E kommune, samt at B kommune ikke havde kendskab til hende eller medvirket til opholdet.

Det Sociale Nævn stadfæstede B kommunes afslag. Nævnet lagde vægt på, at kvinden havde opgivet sin bolig i B kommune endeligt og senest havde søgt tilflugt hos sin mor i E kommune, hvilket de anså for at gøre E kommune til seneste opholdskommune.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at B kommune var forpligtet til at yde refusion til A kommune efter Retssikkerhedsloven § 9a.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at B kommune var kvindens seneste opholdskommune forud for hendes henvendelse til den psykiatriske skadestue og efterfølgende krisecenterophold. Dette skyldtes, at:

• Kvinden boede i en lånt, men selvstændig, lejlighed i B kommune og var tilknyttet en produktionsskole i samme kommune, da behovet for hjælp opstod.
• Opholdet hos moderen i E kommune var af kort varighed (højest en uge), privat og midlertidigt, og der var ingen indikation af, at hun ville opholde sig der permanent.
• Lederen af krisecentret, som offentlig myndighed, havde medvirket til indskrivningen på krisecentret.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at betalingskommunen i sager, der ikke kræver kommunal visitation, bør være den kommune, borgeren havde nærmest tilknytning til, da behovet for hjælp opstod, jf. Socialministeriets vejledning nr. 90 af 7. juni 2000, pkt. 83. Ankestyrelsen bemærkede desuden, at Retssikkerhedsloven § 9 sikrer, at der altid er en kommune, der er forpligtet til at yde hjælp, men at dette ikke ændrede vurderingen af den seneste opholdskommune i refusionssagen.