Sag om konkurrencebegrænsende aftaler mellem AFA JCDecaux og Clear Channel Danmark

Denne sag omhandler prøvelsen af Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019, som stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018. Afgørelserne fastslog, at AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i henhold til Konkurrenceloven § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og TEUF artikel 101, stk. 1, litra a.

Sagens Baggrund

Sagerne blev anlagt af AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S for at få prøvet Konkurrenceankenævnets kendelse. Kernen i sagen var, hvorvidt visse "godtgørelser" og rabatter, som outdoor-udbyderne AFA JCDecaux og Clear Channel aftalte med mediebureauer, udgjorde konkurrencebegrænsende aftaler eller samordnet praksis.

Konkurrencerådet havde oprindeligt konkluderet, at de skriftlige aftaler mellem AFA JCDecaux og Clear Channel om informationsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse, medieprovision og kontantrabat var egnede til at forhøje prisen på mediepladser solgt til annoncører gennem mediebureauer. Konkurrenceankenævnet stadfæstede denne afgørelse.

Sagen blev opdelt i to perioder:

• Periode 1: 5. september 2008 til 31. december 2010, hvor der forelå skriftlige aftaler.
• Periode 2: 1. januar 2011 til 21. april 2015, hvor Konkurrencerådet mente, at der forelå en stiltiende aftale eller samordnet praksis.

Parternes Påstande

Sagsøgernes Påstande

Både AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S nedlagde påstand om ophævelse af Konkurrenceankenævnets kendelse. Clear Channel Danmark A/S's påstand fokuserede specifikt på perioden efter 1. januar 2011. Subsidiært påstod de hjemvisning til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

Sagsøgerne argumenterede primært for, at de omstridte "godtgørelser" var betaling for ydelser leveret af mediebureauerne, og ikke rabatter. De henviste til en rapport fra Copenhagen Economics, der understøttede dette synspunkt og konkluderede, at aftalerne ikke var egnede til at medføre højere priser eller lavere rabatter. De fremhævede, at der var hård priskonkurrence på markedet, og at mediebureauerne forhandlede store listeprisrabatter, som var afgørende for prisen.

For periode 2 argumenterede sagsøgerne, at der ikke havde været kontakt mellem parterne efter 2009, og at en eventuel parallel adfærd skyldtes branchestandarder og markedsvilkår, ikke en "meeting of minds" eller samordnet praksis. De påpegede, at bevisbyrden for samordnet praksis påhvilede konkurrencemyndighederne, og at denne ikke var løftet.

Sagsøgtes Påstande

Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påstod frifindelse. De fastholdt, at de omstridte "godtgørelser" var priselementer, der reelt fungerede som rabatter, og at aftalerne havde til formål at begrænse konkurrencen. De argumenterede for, at der i periode 1 forelå en ubestridt horisontal prisaftale, og at den systematiske koordinering af rabatter gennem årene viste en fælles forståelse, der fortsatte i periode 2.

De mente, at den tidligere kontakt og aftalerne fra 2009 og 2010 var relevante for at bedømme adfærden efter 2010, og at den parallelle adfærd i periode 2 ikke kunne forklares på anden sandsynlig måde end som en fortsættelse af den samordnede praksis. De afviste, at Copenhagen Economics' rapport ændrede ved sagens kerne, og fastholdt, at markedet var korrekt afgrænset.

Rettens Begrundelse og Resultat

Sø- og Handelsretten behandlede sagen som en prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019, der stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018. Disse afgørelser fastslog, at AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i henhold til Konkurrenceloven § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og TEUF artikel 101, stk. 1, litra a.

Retten opdelte prøvelsen i to perioder:

Periode 1: 5. september 2008 til 31. december 2010

• Det var ubestridt, at AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S indgik aftalerne "Provision på outdoor media 2009" (september 2008) og "Provision på outdoor media 2010" (oktober 2009).
• Disse aftaler fastsatte fælles satser for medieprovision, sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse samt kontantrabat til mediebureauerne.
• Medieprovision, sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse blev afregnet som et nedslag i prisen på kampagnerne.
• Retten tiltrådte, at dette udgjorde en horisontal koordinering af priselementer mellem konkurrenter på markedet for salg af reklameplads i outdoormedier i Danmark, og at aftalerne havde til formål at begrænse konkurrencen.
• Overtrædelsens karakter betød, at effekten af overtrædelserne, herunder rapporten fra Copenhagen Economics, ikke havde betydning for resultatet.
• Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Konkurrenceankenævnets afgørelse for denne periode.

Periode 2: 1. januar 2011 til 21. april 2015

• Konkurrenceankenævnet havde fundet, at der forelå en samordnet praksis om koordinering af rabatsatser i form af medieprovision, sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse.
• For at statuere samordnet praksis kræves kontakt, viljemæssig tilpasning ("meeting of minds") og en adfærd med årsagssammenhæng til samordningen.
• Det var ubestridt, at parterne ikke havde været i kontakt siden november 2009, og den seneste kontakt vedrørte aftalen for 2010, som udløb ved udgangen af 2010.
• Retten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse det for godtgjort, at parterne havde haft relevant kontakt med henblik på en samordnet praksis for perioden 2011-2015.
• En parallel adfærd kan kun betragtes som bevis på samordning, hvis samordningen er den eneste sandsynlige forklaring på adfærden. Retten fandt, at der ikke forelå tilstrækkelige, nøjagtige og samstemmende beviser for forudgående samordning mellem parterne for denne periode.
• Den delvise parallelle adfærd (kontantrabatten indgik ikke i den efterfølgende parallelle adfærd) kunne forklares med udbredte branchestandarder for medieprovision og sikkerhedsstillelse.
• Da parternes seneste aftale var tidsbestemt og udløbet, og der ikke var tilstrækkeligt bevis for en fortsat samordnet praksis, kunne der ikke stilles krav om, at AFA JCDecaux og Clear Channel Danmark tog afstand fra nogen adfærd efter 1. januar 2011.
• Retten tog Clear Channel Danmarks principale påstand til følge og ophævede Konkurrenceankenævnets kendelse for så vidt angår perioden 1. januar 2011 til 21. april 2015.
• AFA JCDecauxs påstand blev taget til følge i det omfang, den svarede til Clear Channel Danmarks påstand. Konkurrencerådet blev i øvrigt frifundet for AFA JCDecauxs påstand.

Sagsomkostninger

• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal inden 14 dage betale 600.500 kr. i sagsomkostninger til Clear Channel Danmark A/S. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.
• Sagens omkostninger mellem AFA JCDecaux og Konkurrencerådet ophæves.