Børnefamilieydelse under midlertidig udstationering i udlandet
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Børne- og ungeydelsesloven
Emner
Korterevarende ophold uden for eu, Børnefamilieydelse, Varighed, Udstationering
Lovreferencer:
Et forældrepar rejste til New Zealand i ca. 6 måneder og 1 uge (oktober 2005 til maj 2006), da den ene forælder var udstationeret af sin arbejdsplads. Familien havde hele tiden til hensigt at vende tilbage til Danmark, hvor de beholdt deres hus og fortsat betalte dansk skat. De to ældste børn blev genindskrevet i skolen umiddelbart efter hjemkomsten.
Kommunen afslog familiens ansøgning om børnefamilieydelse under opholdet, da de ikke anså det for et ferieophold, og ægtefællen var udstationeret. De henviste til, at fast bopæl kun kunne anses for bevaret ved ophold i udlandet på højst 6 måneder.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at moderen var berettiget til ydelsen. Nævnet vurderede, at familien havde bevaret bopæl i Danmark, idet opholdets varighed og karakter, herunder den planlagte tilbagevenden og genindskrivning af børnene i skolen, understøttede dette.
Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse og fandt, at familien havde bevaret bopæl i Danmark under det midlertidige ophold i New Zealand og dermed var berettiget til børnefamilieydelse.
Ankestyrelsen lagde vægt på følgende forhold:
- Opholdet var af ca. 6 måneder og 1 uges varighed, og det var fra starten planlagt, at familien skulle vende tilbage til Danmark.
- Familien beholdt deres hus i Danmark og betalte fortsat dansk skat.
- De to ældste børn blev efter forudgående aftale genindskrevet i skolen umiddelbart efter hjemkomsten.
- Selvom opholdet ikke havde karakter af ferie, men skyldtes udstationering, ansås bopælen for bevaret efter en samlet vurdering af opholdets varighed og karakter.
Ankestyrelsen bemærkede, at vejledningen om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag angiver, at bopæl normalt anses for bevaret ved kortvarige ophold i udlandet af højst 6 måneders varighed. I denne sag, hvor opholdet var marginalt længere, blev bopælen dog stadig anset for bevaret på grund af de konkrete omstændigheder og den klare hensigt om tilbagevenden til Danmark, jf. Lov om en børnefamilieydelse § 2, stk. 1.
Lignende afgørelser