Landsrettens dom i sag om tab på investeringer foretaget af investeringschef

Denne sag omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor en tidligere ansat i en bank (appellant) var sagsøgt af banken (appelindstævnte A/S) i forbindelse med tab på investeringer foretaget af appellanten personligt og via et selskab. Sagen drejede sig om fortolkning af skriftlige aftaler, bankens overvågningspligt og appellantens ansvar for de opståede tab.

Sagens Baggrund

Sagen er en ankesag fra Retten i Århus, som afsagde dom den 6. maj 2011. Appellanten, der tidligere var ansat som investeringschef i banken, havde foretaget omfattende investeringer i finansielle instrumenter, herunder valuta og derivater, finansieret med lån fra banken. Disse investeringer resulterede i betydelige tab. Banken gjorde krav gældende mod appellanten for disse tab, mens appellanten påstod, at banken havde et medansvar på grund af manglende overvågning og overtrædelse af regler for god skik og spekulationsforbuddet i Lov om finansiel virksomhed § 77.

Finansrådets Responsum

Finansrådet afgav et responsum den 5. november 2012, der belyste sædvanlig pengeinstitutpraksis i perioden 2007-2008. Responsummet besvarede en række spørgsmål fra parterne:

• Overvågning af investeringer: Det er sædvanlig praksis løbende at overvåge kunders investeringer op imod investeringslån, uanset valuta.
• Overvågning af ansattes investeringer: Der kan ikke påvises sædvanlig pengeinstitutpraksis for løbende overvågning af ansattes lånefinansierede investeringer, hvor aktiverne er stillet til sikkerhed. Det er ikke sædvanlig praksis, at ansatte må investere for lånte midler, hvor midlerne er pantsat. Lov om finansiel virksomhed § 77 indeholder et forbud mod lånefinansierede investeringer for en særlig personkreds.
• Kontrolpligt: I perioden oktober 2007 til oktober 2008 var det sædvanlig praksis at overvåge kunder med lånefinansierede investeringsengagementer, men der var ingen kontrolpligt i den forbindelse.
• Forlængelse af kreditter: Det er ikke i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis at forlænge investeringskreditter eller foretage lånebevillinger uden at anmode om aktuelle formueoplysninger.

Forklaringer fra Parterne

Appellanten

Appellanten forklarede, at han ikke havde udarbejdet formueopgørelser til banken, men kun oplyst om værdien af ejendomme. Han bestred, at han havde indtastet de tal, der fremgik af bankens profil, og at hans løn var angivet forkert. Han mente, at banken, herunder "Vidne 1", var fuldt ud bekendt med hans økonomiske forhold og engagementer. Han havde et boliglån i en anden bank, som "Vidne 1" var bekendt med. Han forklarede, at han ikke blev rådgivet til at stoppe sine investeringer og antog, at banken ville have reageret, hvis der var problemer. Han var ikke bekendt med bankens interne overvågningssystemer og lister. Han forsøgte at redde situationen ved at intensivere sine spekulationsforretninger, da tabene opstod.

Appelindstævntes Vidner

Flere vidner fra banken afgav forklaringer om bankens praksis og overvågningssystemer:

• "Vidne 8" (Markedschef): Forklarede om bankens handelsbord, typiske overdækningskrav på 10% og udviklingen af overvågningssystemer. Han bekræftede, at ansatte i hans afdeling var omfattet af et spekulationsforbud for at undgå interessekonflikter.
• "Vidne 9" (Erhvervsrådgiver): Forklarede om krav til årsopgørelser og formueforhold ved kreditgivning. Han bekræftede, at rådighedsbeløb for gifte kunder blev udregnet på baggrund af begge ægtefællers indtægter. Han kunne bevilge lån op til 2 mio. kr. til investeringer.
• "Vidne 2" (Stabsfunktion i investeringsafdelingen): Forklarede om bankens investeringsafdelingers struktur og at appellanten ikke var omfattet af Lov om finansiel virksomhed § 77 i hans optik. Han deltog i mødet i oktober 2008, hvor appellanten virkede rystet og uden overblik.
• "Vidne 4" (Central overvågning): Forklarede om bankens systemer til overvågning af kundernes engagementer og udviklingen af et nyt system for derivater. Han sendte lister ud til filialerne om overskridelser og tab.
• "Vidne 5" (Kreditkontoret): Forklarede, at kreditkontoret overvågede aktieinvesteringsaftaler og sendte lister ud til filialerne. Han mente, at "Vidne 1" var vidende om appellantens engagement.
• "Vidne 10" (Afdelingsdirektør): Forklarede om bevillingsbeføjelser og bankens kreditpolitik. Han bekræftede, at et blankoelement i en engagementsændring ikke var usædvanligt, givet appellantens formue og rådighedsbeløb. Han var ikke ansvarlig for overvågning af investeringsrammer.

Landsrettens Påstande

For landsretten gentog appellanten sine påstande fra byretten, mens appelindstævnte A/S påstod byrettens dom stadfæstet.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten lagde vægt på følgende forhold i sin begrundelse:

Spekulationsforbuddet i Lov om finansiel virksomhed

• Formålet med spekulationsforbuddet i Lov om finansiel virksomhed § 77 er at forhindre interessekonflikter mellem den finansielle virksomhed og dens ansatte.
• Forbuddet retter sig mod ansatte, der er ansat af bestyrelsen, eller hvor der er en væsentlig risiko for sådanne konflikter.
• Appellanten var ikke ansat af bankens bestyrelse, og det påhvilede derfor bankens bestyrelse at vurdere, om der for ham som investeringschef forelå en væsentlig risiko for interessekonflikter.
• Appellanten havde som lokal investeringschef ikke adgang til at disponere over bankens egenbeholdning, og der var ikke grundlag for at antage, at der forelå en væsentlig risiko for sammenblanding af hans egne interesser med bankens.
• Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at banken havde handlet i strid med Lov om finansiel virksomhed § 77 eller sædvanlig pengeinstitutpraksis ved at tillade appellanten at foretage de omhandlede investeringer for lånte midler.

Aftalegrundlag og Overvågning

• Der var indgået særskilte aftaler om aktieinvesteringer, valutalån og rammeaftaler om investering i finansielle instrumenter mellem appellanten (inklusive hans selskab) og banken.
• Det var ikke dokumenteret, at kravet om overdækning for aktieinvesteringerne skulle gælde for samtlige engagementer, eller at der var aftalt en generel overdækning på 10 %.
• Appellanten havde et meget stort og risikofyldt engagement med banken, især i udenlandsk valuta og derivater, i forhold til sin økonomiske formåen.
• Den kreditvurdering, der blev foretaget af appellanten, herunder i sommeren 2008, beroede i et vist omfang på utilstrækkelige og ikke fuldt underbyggede oplysninger.
• Banken havde i perioden 2007 til efteråret 2008 systemer til daglig overvågning af kundernes aktieinvesteringer, men ikke til en daglig overvågning af kundernes samlede engagementer, og navnlig ikke tilstrækkelige systemer til overvågning af derivathandler.
• Finansrådet havde oplyst, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen kontrolpligt i forhold til kunder med lånefinansierede investeringsengagementer.

Appellants Ansvar

• De omhandlede investeringsengagementer var alle etableret på appellantens eget initiativ, og han traf selv alle beslutninger om investeringerne.
• Appellanten var, på grund af sin mangeårige erfaring og sit arbejde som investeringschef, fuldt bekendt med den væsentlige risiko for tab, og at denne risiko ikke var begrænset som påstået.
• Han burde have vidst, at stop-loss klausulen i rammebevillingerne var indsat for at begrænse bankens tab.
• Appellanten havde adgang til oplysninger i banken, der ville have gjort ham i stand til at skabe en daglig oversigt over sine engagementer.
• Han modtog to gange i juli 2008 mails fra banken om skærpet fokus på investeringsrammer.
• Appellanten kunne selv have lukket sine engagementer for at begrænse tab, men forsøgte i stedet at redde situationen ved at intensivere sine spekulationsforretninger.

Konklusion om Ansvar

• Under disse omstændigheder, og uanset om banken måtte have handlet i strid med sin egen kreditpolitik eller eventuelt Lov om finansiel virksomhed § 71, fandt landsretten ikke grundlag for at pålægge banken et medansvar for det tab, appellanten og hans selskab havde lidt.
• Der var heller ikke grundlag for at lade bankens tilgodehavende bortfalde helt eller delvist som følge af egen skyld.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Sagsomkostninger

• Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til appelindstævnte A/S med i alt 175.000 kr.
• Beløbet dækker udgifter til advokatbistand og er inklusiv moms, da appelindstævnte A/S ikke er momsregistreret.
• Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.