Navneforbud nedlagt i sag om momsunddragelse

Sagen omhandlede spørgsmålet om nedlæggelse af navneforbud i en straffesag vedrørende momsunddragelse. Tiltalte, der var direktør for Virksomhed 1, var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 289 for momsunddragelse på ca. 1,5 mio. kr. Tiltalte nægtede sig skyldig.

Baggrund for Navneforbud

Betingelserne for at nedlægge navneforbud blev skærpet ved lov nr. 362 af 2. juni 1999. Ifølge Retsplejeloven § 31, stk. 1, nr. 2 kan navneforbud nedlægges, hvis offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Ved afgørelsen skal retten i henhold til Retsplejeloven § 31, stk. 3 tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Justitsministeriets bemærkninger til lovændringen understreger, at domstolene i hver sag skal afveje den enkeltes interesse i navneforbud mod den offentlige interesse i at få oplyst den pågældendes identitet. Sager af samfundsmæssig betydning, som skatte- og miljøstraffesager, kan tale imod navneforbud.

Sagens Specifikke Forhold

Tiltalte argumenterede for navneforbud med henvisning til, at offentliggørelse af identiteten ville udsætte tiltalte og Virksomhed 1 for unødvendig krænkelse. Det blev fremhævet, at der var et væsentligt hensyn at tage til, at tiltalte og virksomheden ikke i offentligheden blev sat i forbindelse med momsunddragelsen, især da andre ansatte i virksomheden, som ikke var involveret i sagen, kunne blive omtalt i forbindelse hermed.

Landsrettens Vurdering

Landsretten foretog en samlet afvejning af interesserne:

• Samfundsmæssig betydning: Sagen blev anset for at have samfundsmæssig betydning som en skattestraffesag af en grovhed, der kunne føre til en længerevarende frihedsstraf.
• Individuel interesse: Der blev lagt vægt på hensynet til tiltalte og Virksomhed 1 for at undgå unødvendig krænkelse og offentlig omtale, der kunne skade virksomheden og dens ansatte, som ikke var involveret i sagen.

Landsretten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at nægte at nedlægge navneforbud, selvom sagen havde samfundsmæssig betydning. Retten tog derfor tiltaltes påstand til følge i henhold til Retsplejeloven § 31, stk. 1, nr. 2 og stk. 2.

Vestre Landsret ændrede byrettens afgørelse og nedlagde navneforbud. Det blev forbudt at offentliggøre tiltaltes navn, stilling eller bopæl samt Virksomhed 1's navn eller identitet i forbindelse med sagen.