Tyrkisk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse – forenelighed af opholdskrav med standstill-klausulen

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandler en tyrkisk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark og dennes afslag, som blev stadfæstet af Udlændingenævnet. Sagsøgeren er en tyrkisk statsborger, der har haft midlertidig opholdstilladelse i Danmark, senest forlænget til den 15. oktober 2016, med ret til at arbejde og studere.

Ansøgning og Afslag

Sagsøger indgav ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen den 27. marts 2017. Ansøgningen blev afslået den 10. november 2017, og dette afslag blev stadfæstet af Udlændingenævnet den 18. juli 2018. Begrundelsen for afslaget var, at Sagsøger på afgørelsestidspunktet ikke opfyldte de gældende betingelser i Udlændingeloven § 11, stk. 3, nr. 1 (tidsmæssig betingelse om mindst 6 års lovligt ophold) og nr. 8 (beskæftigelseskravet), ligesom han heller ikke opfyldte alle de alternative betingelser i Udlændingeloven § 11, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 2-9 og stk. 4.

Sagsforløb og Påstande

Sagen blev anlagt af Sagsøger ved Københavns Byret den 15. oktober 2018 og henvist til Østre Landsret som første instans ved byrettens kendelse af 31. marts 2020, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1. Sagsøger påstod, at Udlændingenævnets afgørelse af 18. juli 2018 skulle ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Udlændingenævnet påstod frifindelse.

Den Centrale Tvist

Den primære tvist i sagen var, om den dagældende tidsmæssige betingelse i Udlændingeloven for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse udgjorde en ny begrænsning som nævnt i standstill-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980. Det var ubestridt, at Sagsøger er omfattet af Associeringsaftalen med Tyrkiet og den hertil knyttede afgørelse nr. 1/80. Landsretten havde tidligere, ved kendelse af 4. februar 2021, besluttet ikke at tage Sagsøgers anmodning om at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen til følge. Sagsøger havde fri proces i sagen.

Sagsøgers Anbringender

Sagsøger gjorde gældende, at de skærpede betingelser i Udlændingeloven § 11, stk. 3-5 var strengere end de betingelser, der gjaldt den 1. december 1980, da standstill-klausulen trådte i kraft. Han anførte, at disse skærpede betingelser ikke kunne finde anvendelse, og at hans ansøgning i stedet burde vurderes på grundlag af de mindre strenge betingelser fra 1980 eller eventuelt lempeligere betingelser, der måtte have været gældende efter denne dato. Sagsøger præciserede under hovedforhandlingen, at han alene gjorde gældende, at kravet i Udlændingeloven § 11, stk. 3, nr. 1 om 6 års lovligt ophold var i strid med standstill-bestemmelsen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80.

Udlændingenævnets Anbringender

Udlændingenævnet gjorde gældende, at de skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse ikke udgjorde en ny begrænsning omfattet af artikel 13. Dette skyldtes dels, at betingelserne ikke angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for tyrkiske arbejdstagere, og dels at tyrkiske arbejdstageres ret til ophold i medlemsstaten på grund af afgørelse nr. 1/80 blot er et accessorium til udøvelsen af en lovlig beskæftigelse. Nævnet anførte endvidere, at betingelserne var begrundet i tvingende almene hensyn, såsom vellykket integration og effektiv styring af migrationsstrømme, og at de var proportionale.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Sagen drejede sig primært om, hvorvidt skærpelsen af den tidsmæssige betingelse for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark udgjorde en ny begrænsning omfattet af artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.

Vurdering af Tidsmæssig Betingelse

Landsretten konstaterede, at den dagældende tidsmæssige betingelse for lovligt ophold i mindst 6 år, jf. Udlændingeloven § 11, stk. 3, nr. 1, sammenlignet med kravet om 5 års lovligt ophold, der var gældende ved ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 1/80, jf. Bekendtgørelse nr. 196 af 23. maj 1980 om udlændinges adgang til og ophold i Danmark § 33, udgjorde en ny restriktion i standstill-bestemmelsens forstand.

Begrundelse og Proportionalitet

Retten fandt dog, at denne skærpelse var begrundet i et tvingende alment hensyn, nemlig at sikre en vellykket integration af tredjelandsstatsborgere i Danmark. Landsretten vurderede endvidere, at betingelsen var proportional, idet den ikke gik videre end nødvendigt for at opnå formålet. Det blev fremhævet, at der fortsat var mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 års lovligt ophold, hvis ansøgeren opfyldte alle de øvrige betingelser i Udlændingeloven § 11, stk. 3, nr. 2-9 og stk. 4.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående frifandt Landsretten Udlændingenævnet.

Sagsomkostninger

Statskassen blev pålagt at betale 125.000 kr. til Udlændingenævnet i sagsomkostninger, forrentet efter Renteloven § 8 a.