Command Palette

Search for a command to run...

Højesteret stadfæster kendelse om beslaglæggelse og ransagning af mobiltelefoner i sag om bandekriminalitet

Sagstype

Øvrige straffesager

Status

Endelig

Dato

24. marts 2023

Sted

Højesteret

Sagsemner

Efterforskning og straffeproces

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Partsrepræsentant: Forsvarer: Jane Ranum,

Part: Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden,

Rettens personale: Dommer: Hanne Schmidt, Dommer: Jørgen Steen Sørensen, Dommer: Poul Dahl Jensen, Dommer: Julie Arnth Jørgensen, Dommer: Kristian Korfits Nielsen

Sagens Baggrund

Sagen omhandler en kendelse fra Højesteret vedrørende beslaglæggelse og ransagning af mobiltelefoner tilhørende en mistænkt i en bandekonflikt. Sagen har tidligere været behandlet af Københavns Byret og Østre Landsret.

Bandekonflikten

Sagen udspringer af en voldelig konflikt i bandemiljøet i december 2021, som involverede persongrupper/netværk fra det kriminelle miljø, herunder NNV-Gruppen, den forbudte bandegruppering LTF (Loyal to Familia) og netværket Tingbjerg. Konflikten var præget af brug af skydevåben, drab og drabsforsøg. Politiets Efterretnings- & Analyseenhed ved Særlig Efterforskning Øst vurderede, at Mistænkte havde en ledende og koordinerende rolle i NNV-Gruppen.

Konflikten omfattede flere specifikke hændelser:

  • Hændelse 1 (2. december 2021): Drab på en person med tilknytning til NNV-Gruppen på Nørrebrogade.
  • Hændelse 2 (3. december 2021): Drab og drabsforsøg i en frisørforretning.
  • Hændelse 3 (4. december 2021): Angreb mod hashboder på Christiania udført af en større persongruppe fra NNV-Gruppen.
  • Hændelse 4 (4. december 2021): Drabsforsøg på en vandpibecafé, et kendt opholdssted for medlemmer af LTF og NNV-Gruppen.

Politiets Efterforskning

Københavns Politi indhentede den 6. december 2021 tilladelse fra Københavns Byret til at ransage Mistænktes folkeregisteradresse, da han var mistænkt for overtrædelse af Straffeloven § 192 a. Ved ransagningen blev der fundet 70,8 gram hash og to mobiltelefoner. Mistænkte blev senere anholdt på gaden, hvor han var i besiddelse af yderligere en mobiltelefon. Alle tre mobiltelefoner blev beslaglagt. Mistænkte nægtede at oplyse koderne til telefonerne og ønskede beslaglæggelsen forelagt retten.

Tidligere Instansers Afgørelser

Københavns Byret

Den 11. februar 2022 godkendte Københavns Byret beslaglæggelsen af telefonerne i medfør af Retsplejeloven § 806, stk. 4, jf. Retsplejeloven § 802, stk. 1. Byretten fandt, at der var rimelig grund til at mistænke Mistænkte for overtrædelse af Straffeloven § 192 a. Samme dag gav Byretten tilladelse til ransagning af telefonerne i medfør af Retsplejeloven § 794, stk. 1 og Retsplejeloven § 796, stk. 2, da ransagningen ansås for at være af væsentlig betydning for efterforskningen. Påtalen mod Mistænkte blev dog opgivet den 15. februar 2022, og telefonerne blev udleveret den 21. februar 2022.

Østre Landsret

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelser den 5. april 2022. Landsretten lagde vægt på politiets notat af 5. december 2021, der beskrev den voldelige bandekonflikt og Mistænktes vurderede ledende rolle i NNV-Gruppen. Landsretten fandt, at betingelserne for beslaglæggelse og ransagning var opfyldt, og at påtaleopgivelsen ikke ændrede dette resultat.

Mistænktes Anbringender

Mistænkte nedlagde påstand om, at beslaglæggelsen af de tre mobiltelefoner ikke skulle godkendes, og at politiet ikke skulle tillades at ransage dem. Han anførte, at mistankekravet i Retsplejeloven § 794, stk. 1 og Retsplejeloven § 802, stk. 1 ikke var opfyldt, da der ikke var rimelig grund til at mistænke ham for en lovovertrædelse. Han fremhævede, at han ikke tidligere var dømt for personfarlig eller banderelateret kriminalitet, og at der ikke forelå konkrete kildeoplysninger om hans indblanding i kriminalitet. Han mente, at mistanken var spinkel, utilstrækkelig og delvist baseret på anonyme kilder, og at indgrebene var uproportionalt indgribende i henhold til Retsplejeloven § 797, stk. 1.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af de tidligere afgørelser. De anførte, at mistankekravet for beslaglæggelse og ransagning var opfyldt, da der var rimelig grund til at mistænke Mistænkte for overtrædelse af Straffeloven § 192 a. De henviste til politiets notat af 5. december 2021, som indeholdt konkrete oplysninger om den igangværende bandekonflikt, brugen af skydevåben og Mistænktes ledelsesmæssige og koordinerende rolle i NNV-Gruppens styring og drift under konfliktsituationen. Anklagemyndigheden argumenterede for, at det forhold, at mistanken delvist var baseret på kildeinformationer, ikke gjorde mistanken mindre konkret.

Højesterets Hovedspørgsmål

For Højesteret var hovedspørgsmålet, om mistankekravet i Retsplejeloven § 802, stk. 1 om beslaglæggelse og i Retsplejeloven § 794, stk. 1 om ransagning var opfyldt.

Mistankekravets Standard

Mistankekravet for beslaglæggelse og ransagning er det samme som ved legemsbesigtigelse efter Retsplejeloven § 792 a, stk. 1. Højesteret henviste til sin tidligere dom (UfR 1999.72/3), der fastslår, at tilknytning til rivaliserende bandegrupperinger under en væbnet konflikt kan være tilstrækkelig til at opfylde mistankekravet.

Højesterets Vurdering

Højesteret tiltrådte, at der forelå rimelig grund til at mistænke Mistænkte for overtrædelse af Straffeloven § 192 a. Denne vurdering byggede på et notat af 5. december 2021 fra Efterretnings- & Analyseenheden ved Særlig Efterforskning Øst. Notatet var baseret på politiets kontinuerlige indsamling af informationer og overvågning af rocker- og bandemiljøet.

Notatet beskrev fire voldelige hændelser i dagene 2.-4. december 2021, herunder drab og drabsforsøg med skydevåben på offentlige steder. Konflikten involverede de rivaliserende bander NNV-Gruppen, den forbudte bandegruppering LTF og det kriminelle netværk Tingbjerg. Mistænkte var på det tidspunkt tilknyttet NNV-Gruppen.

Det blev fastslået, at mistankekravet i Retsplejeloven § 802, stk. 1 og Retsplejeloven § 794, stk. 1 var opfyldt i forbindelse med beslaglæggelsen og ransagningen af mobiltelefonerne. Mistænktes anbringender om manglende proportionalitet kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse.

Lignende afgørelser