Beregning af tabt arbejdsfortjeneste ved ændring i arbejdstid og løn

En mor til en dreng med Downs Syndrom blev i 1992 bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for at passe barnet i hjemmet. Ydelsen blev oprindeligt beregnet ud fra moderens løn som kontorassistent. I 1995 mistede moderen sit arbejde og modtog herefter arbejdsløshedsdagpenge samt supplerende hjælp til tabt arbejdsfortjeneste op til den hidtidige løn.

I 1998 fik moderen ansættelse som pædagogmedhjælper på deltid. Kommunen beregnede herefter den supplerende hjælp til tabt arbejdsfortjeneste ud fra den lavere løn som pædagogmedhjælper. Det sociale ankenævn fastslog dog, at beregningsgrundlaget for den tabte arbejdsfortjeneste skulle fastholdes ud fra den oprindelige løn som kontorassistent, uanset lønfald eller -stigninger, og kun reguleres årligt.

Pr. 1. februar 2000 ændrede moderens arbejdstid sig til 30 timer ugentligt. Kommunen afgjorde, at hjælpen for de resterende syv timer ugentligt fortsat skulle beregnes ud fra den oprindelige kontorassistentløn. Dette medførte en samlet lavere indkomst for moderen, hvilket hun klagede over, da hun mente, at den samlede indtægt skulle forblive uændret. Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og henviste til, at lønforskellen mellem jobbene ikke kunne kompenseres via reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen tiltrådte kommunens og nævnets afgørelse om, at moderen var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for syv timer ugentligt, beregnet ud fra hendes seneste lønindtægt før overgangen til ydelsen, dvs. lønnen som kontorassistent. Dette er i overensstemmelse med Serviceloven § 29.

Principielle begrundelser

• Udgangspunkt for beregning: Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som ydelsesmodtageren havde, før modtagelsen af ydelsen, jf. bekendtgørelsens Serviceloven § 7.
• Ingen kompensation for fremtidige ændringer: Efterfølgende ændringer i arbejds- og lønforhold, der ikke skyldes ændringer i barnets pasningsbehov, kan ikke medføre en ny beregning af hjælpen. Dette betyder, at der ikke kompenseres for fremtidige lønstigninger eller -fald, jf. bekendtgørelsens Serviceloven § 8.
• Årlig regulering: Ydelsen reguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. bekendtgørelsens Serviceloven § 10.

Ankestyrelsen fastslog, at familiens rådighedsbeløb kun skal være det samme som tidligere ved overgangen til ydelsen, ikke ved efterfølgende ændringer i arbejdsforhold, der ikke er relateret til barnets behov. Der kan højst udbetales hjælp for det antal timer, arbejdstiden er nedsat med på grund af barnets forhold.