Satsregulering af plejevederlag – loft for hidtidig indtægt

En borger, NN, modtog plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønskede at dø i eget hjem. Plejevederlaget var fastsat til 15.708,00 kr. månedligt, svarende til den fulde sygedagpengesats på 3.625,00 kr. pr. uge i 2009.

Da plejeorloven løb hen over et årsskifte, hvor sygedagpengesatsen steg til 3.760 kr. pr. uge som følge af satsregulering, afslog Kommunen at regulere NN's plejevederlag. Kommunen argumenterede for, at Serviceloven § 120, stk. 1 fastsatte et ikke-pristalsreguleret loft for plejevederlagets størrelse, idet det ikke måtte overstige den hidtidige indtægt.

Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY ændrede Kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet beregning. Nævnet vurderede, at borgeren var berettiget til satsregulering af plejevederlaget, da det var beregnet på baggrund af principperne i Sygedagpengeloven § 64, hvorefter sygedagpengesatserne reguleres årligt.

Ankestyrelsen har afgjort, at der skal ske satsregulering af plejevederlaget. Dette betyder, at Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY's afgørelse, som hjemviste sagen til Kommunen for fornyet beregning, fortsat gælder.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen finder ikke, at Serviceloven § 120, stk. 1, 3. punktum er til hinder for, at et plejevederlag kan satsreguleres. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ansøgere hverken taber eller tjener på at overgå til plejevederlag, altså at der hverken sker over- eller underkompensation i forhold til den hidtidige indtægt.

• Ankestyrelsen vurderer, at en afskæring af satsregulering for sygedagpengemodtagere, der overgår til plejevederlag, vil stille disse personer ringere, end hvis de havde fortsat med at modtage sygedagpenge.
• En sådan konsekvens er ikke i overensstemmelse med formålet med Serviceloven § 120, stk. 1.
• Bestemmelsens 3. punktum om, at plejevederlaget ikke kan overstige den hidtidige indtægt, skal derfor ikke fortolkes så snævert, at der ikke kan ske satsregulering af vederlaget.

Dette gælder især i situationer, hvor vederlagsmodtagerens hidtidige indtægt har været en ydelsestype, som er omfattet af årlig satsregulering, og hvor modtageren ellers ville blive stillet ringere.