Afslag på tilbagebetaling af personaleudgifter til madfremstilling forud for SM C-46-01

En borger, der siden 1998 havde boet på en amtslig institution, blev af amtskommunen afkrævet betaling for personaleudgifter i forbindelse med madfremstilling. I 2002 fritog amtskommunen borgeren for betaling af personaleudgifter med virkning fra 1. september 2001, men afslog tilbagebetaling af beløb opkrævet før denne dato.

Afslaget blev begrundet med, at Ankestyrelsen havde ændret praksis pr. 1. september 2001 (SM C-46-01), og at en praksisændring først havde virkning, når myndighederne var orienteret. Der blev også givet afslag på forrentning, da dette kun skete ved retsforfølgning.

Det sociale nævn tiltrådte amtskommunens afgørelse og henviste til, at SM C-46-01 var en praksisændring med virkning fra offentliggørelsen. Nævnet bemærkede, at Serviceloven ikke havde ændret realiteten i bestemmelserne om betaling for personaleudgifter.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at der ikke var tale om en praksisændring, men en retsvildfarelse. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om SM C-46-01 skulle anvendes på tilfælde før offentliggørelsen, og om der var hjemmel til forrentning af et eventuelt tilbagebetalingskrav.

Modtageren af hjælp havde ikke ret til tilbagebetaling af beløb opkrævet for personaleudgifter ved madfremstilling i perioden før offentliggørelsen af Ankestyrelsens Sociale Meddelelse SM C-46-01.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at amtskommunens hidtidige retsanvendelse ikke kunne anses for en egentlig retsvildfarelse. I stedet var SM C-46-01 en afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål. Klageren havde derfor først ret til at få omberegnet hjælpen fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet var afklaret, og de administrerende myndigheder var orienteret herom.

• Ankestyrelsen fremhævede, at begrebet madserviceordning ikke var klart afgrænset i hverken lovens formulering eller forarbejderne til bestemmelsen i Serviceloven § 82, stk. 2.
• Afgørelsen om, at der ikke var tale om en retsvildfarelse, betød, at der ikke var grundlag for tilbagebetaling for perioden før praksisændringen trådte i kraft.

Ankestyrelsen traf afgørelse i sagen med hjemmel i Serviceloven § 161, stk. 3.