Tabt arbejdsfortjeneste: Ret til 3 måneders fuld kompensation som indretningsperiode ved betydelig nedsættelse af ydelsen

En mor modtog fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for at passe sin søn, der led af en immundefekt. Da sønnen begyndte i børnehave 13,5 timer om ugen, besluttede A Kommune med kun fem dages varsel at nedsætte hendes kompensation tilsvarende, med virkning fra 1. juli 2009.

Familien klagede over det korte varsel og den betydelige nedsættelse. De fremhævede, at sønnens sygdom gjorde hans fremmøde i børnehaven uforudsigeligt, hvilket vanskeliggjorde moderens mulighed for at finde supplerende arbejde.

Statsforvaltningens nævn tiltrådte kommunens afgørelse om, at der ikke var grundlag for en afviklingsperiode på tre måneder med fuld løn. Nævnet begrundede dette med, at reglerne om en afviklingsperiode kun gælder, når retten til ydelsen helt bortfalder, og ikke når den blot nedsættes.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og gav moderen medhold. Hun havde ret til fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i en indretningsperiode på tre måneder.

Princip om indretningsperiode ved betydelig nedsættelse

Ankestyrelsen fastslog, at en nedsættelse på 13,5 timer om ugen var en betydelig ændring af en forsørgelsesydelse. Ved så væsentlige ændringer har borgeren krav på et rimeligt varsel for at kunne indrette sig på den nye økonomiske situation.

Ankestyrelsen fastsatte varslet til tre måneder og baserede afgørelsen på følgende punkter:

• Retsgrundlaget: Retten til en indretningsperiode ved en betydelig nedsættelse findes ikke i bekendtgørelsens specifikke bestemmelser om fuldt ophør, men i almindelige ulovbestemte retsgrundsætninger og fast praksis.
• Beskyttelseshensyn: Borgerens berettigede forventninger om at kunne opretholde sin økonomi i en overgangsperiode skal beskyttes.

Konsekvensen var, at kommunens afgørelse blev ændret, og moderen havde ret til fuld dækning for tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven § 42 i juli, august og september 2009.