Beregning af tabt arbejdsfortjeneste efter barselsorlov - fastholdelse af oprindeligt beregningsgrundlag

En borger, der modtog tabt arbejdsfortjeneste på grund af et handicappet barn, blev gravid og overgik til at modtage barselsdagpenge. Ved barselsperiodens udløb ansøgte hun igen om tabt arbejdsfortjeneste for det handicappede barn.

Kommunen vurderede, at borgeren var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste fra barselsdagpengenes ophør, og at beregningen skulle baseres på den tidligere fastsatte lønindtægt. Nævnet fastholdt kommunens afgørelse og henviste til, at udbetalingen måtte anses for en fortsættelse af det hidtidige forløb.

Borgeren klagede til Ankestyrelsen med argumentet, at den første bevilling af tabt arbejdsfortjeneste var endeligt afsluttet, da der ikke var aftalt en fremtidig ordning efter barselsorloven. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om barselsorlov medførte en ændring af det oprindelige beregningsgrundlag ved genoptagelse af ydelsen.

Ankestyrelsen fastslog, at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skulle udregnes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som ansøger havde inden den oprindelige overgang til at modtage tabt arbejdsfortjeneste.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde til grund, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er betinget af, at barnet har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. Serviceloven § 29.

Da udbetalingen fortsat skulle ske på grundlag af de samme helbredsmæssige årsager hos datteren, som lå til grund for den oprindelige udbetaling, kunne det oprindelige beregningsgrundlag ikke ændres. Dette sikrer, at familien opretholder det samme rådighedsbeløb som ved overgangen til ydelsen.

Ankestyrelsen henviste desuden til, at det i princippet er muligt at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et handicappet barn, selv når en person føder et rask barn, såfremt personen fortsat passer det handicappede barn i hjemmet.