Afslag på arbejdsstol til person i beskyttet beskæftigelse

En psykisk udviklingshæmmet førtidspensionist, der arbejdede i beskyttet beskæftigelse, oplevede rygproblemer grundet uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Værkstedet ansøgte på borgerens vegne kommunen om en specialtilpasset arbejdsstol.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at stolen var nødvendig for de specifikke arbejdsopgaver på værkstedet og derfor burde afholdes af værkstedet som inventar. Værkstedet klagede og fremhævede, at borgeren var omfattet af arbejdsmarkedsregler og havde behov for støtte for at undgå forværring af sin rygskade (Scheuermanns sygdom). De efterlyste en lægelig/ergoterapeutisk vurdering.

Nævnet fastholdt kommunens afgørelse og mente, at ansøgningen ikke faldt under Serviceloven Serviceloven § 97 eller Serviceloven Serviceloven § 98 om hjælpemidler, men snarere Aktivloven Aktivloven § 78 om værktøj og arbejdsredskaber. Nævnet afviste dog også Aktivloven § 78, da borgeren ikke var ansat på "normale vilkår" på arbejdsmarkedet. De konkluderede, at værkstedet var forpligtet til at stille stolen til rådighed.

Ankestyrelsen indhentede yderligere oplysninger, herunder fra amtskommunen, som bekræftede, at beskyttet beskæftigelse var omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, og at værkstedet derfor havde forpligtelsen til at afdække borgerens behov.

Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på en arbejdsstol til borgeren.

Begrundelse for afgørelsen

• Arbejdsmiljølovgivningens anvendelse: Ankestyrelsen lagde vægt på, at amtskommunen, som driftsherre for det beskyttede værksted, anså beskyttet beskæftigelse for at være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Dette indebar, at indkøb af en arbejdsstol var værkstedets forpligtelse.
• Serviceloven:
  • Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at hjemvise sagen til vurdering efter Serviceloven § 97, stk. 1, nr. 1, da værkstedet havde den primære forpligtelse.
  • Det blev fastslået, at det ansøgte ikke faldt under Serviceloven § 97, stk. 1, nr. 2 (til brug i hjemmet) eller nr. 3 (som forudsætning for overhovedet at kunne være i et erhverv), da stolen var til brug for en konkret arbejdsproces.
  • Ankestyrelsen fandt heller ikke, at den beskyttede beskæftigelse var omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsens Serviceloven § 7, stk. 1, da værkstedet ikke var et botilbud, daginstitution, klub eller døgninstitution.
• Aktivloven: Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at borgeren ikke var omfattet af Aktivloven § 78 om hjælp til værktøj og arbejdsredskaber. Denne bestemmelse var tiltænkt personer ansat på arbejdsmarkedet på normale vilkår, herunder skånejob og fleksjob med løntilskud, hvilket ikke var tilfældet for borgeren i beskyttet beskæftigelse.

Mulighed for ny ansøgning

Såfremt værkstedets afdækning af borgerens behov viste, at behovet ikke kunne tilgodeses inden for værkstedets forpligtelser, kunne borgeren på ny rette henvendelse til kommunen for at undersøge mulighederne for et hjælpemiddel efter Serviceloven § 97, stk. 1, nr. 1, eller et forbrugsgode efter Serviceloven Serviceloven § 98, stk. 1, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.