Bevilling af ledsageordning til borger med afasi

En borger, der lider af afasi og tilstødende epilepsi efter apopleksi, søgte om en ledsageordning. Borgeren var ekspressivt næsten 100 % invalideret og kunne hverken tale, skrive eller på anden måde gøre sig forståelig over for personer, der ikke kendte borgeren godt. Dette afskar borgeren fra at kommunikere med fremmede.

A Kommune frakendte borgeren en ledsageordning, og Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y stadfæstede afgørelsen. Nævnet begrundede afgørelsen med, at borgeren kunne færdes på egen hånd i et større lokalområde. Borgeren klagede over afgørelsen og anførte, at evnen til at færdes på egen hånd var begrænset af manglende kommunikationsevner.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og tilkendte borgeren ret til ledsagelse 15 timer månedligt.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at selvom borgeren fysisk kunne bevæge sig rundt i et større lokalområde, var besøg hos for eksempel tandlæge, frisør, bibliotek og i forretninger væsentligt besværliggjort af den manglende evne til at kommunikere. En ledsageordning ville i vidt omfang kunne afhjælpe følgerne af borgerens nedsatte funktionsevne i relation til at færdes alene uden for hjemmet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren reelt var afskåret fra at kommunikere med personer uden nært kendskab, hvilket gjorde det vanskeligt at gennemføre og få udbytte af aktiviteter uden for hjemmet. En ledsager, der kunne hjælpe med at gøre borgeren forståelig over for fremmede, blev anset for at være af stor betydning for borgerens mulighed for at deltage i aktiviteter uden for hjemmet i henhold til Serviceloven § 97.