Stadfæstelse af dom for overtrædelse af udlændingeloven og straffeloven ved gentagne brud på melde-, opholds- og underretningspligt
Sagstype
Dom
Dato
13. januar 2021
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Instans
Vestre Landsret, Viborg
Beskrivelse
Opholds- underretnings- og meldepligt, 283 overtrædelser af meldepligt, strfl. § 143, 8 mdr. + udvisning med indrejseforbud i 6 år.
Bemærkning
LR bemærkede, at straffen skulle fastsættes som en fællesstraf under anvendelse af modereret kumulation, jf. straffelovens § 88.
Sagen omhandler en tiltalt, T, der var anklaget for gentagne overtrædelser af pålagte kontrolforpligtelser ved Udrejsecenter Kærshovedgård. Overtrædelserne omfattede meldepligt, opholdspligt og underretningspligt over en længere periode. Sagen blev først behandlet i Retten i Herning og derefter anket til Vestre Landsret.
Anklager
Anklagemyndigheden tiltalte T for flere forhold af overtrædelser:
- Forhold I: Overtrædelse af Straffeloven § 143, jf. Udlændingeloven § 60, stk. 2, Udlændingeloven § 34, stk. 5, Udlændingeloven § 42 a, stk. 8 og Udlændingeloven § 42 a, stk. 10. Dette omfattede i alt 47 undladelser af meldepligt, 118 undladelser af opholdspligt og 118 undladelser af underretningspligt i perioden maj-september 2019, under særligt skærpende omstændigheder.
- Forhold 2-4: Yderligere overtrædelser af Udlændingeloven § 60, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 34, stk. 5, Udlændingeloven § 42 a, stk. 8 og Udlændingeloven § 42 a, stk. 10 vedrørende melde-, opholds- og underretningspligt i perioden marts-maj 2019.
Parternes påstande og argumenter
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 24, nr. 2 og Udlændingeloven § 32, stk. 3.
Tiltalte erkendte de faktiske overtrædelser, men nægtede sig skyldig. Han anførte, at manglende relevant lægebehandling på udrejsecentret havde nødvendiggjort hans fravær. Desuden gjorde han gældende, at overtrædelserne omfattet af forhold 1 (efter 1. juni 2019) alene burde straffes efter udlændingeloven og ikke straffeloven. Tiltalte påstod frifindelse for udvisningspåstanden.
Ved Landsretten påstod anklagemyndigheden skærpelse af straffen, mens tiltalte påstod stadfæstelse af byrettens dom.
Vestre Landsret stadfæstede Retten i Hernings dom, hvorefter tiltalte blev idømt fængsel i 8 måneder og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.
Landsrettens begrundelse
Landsretten fastsatte straffen som en fællesstraf under anvendelse af modereret kumulation, jf. Straffeloven § 88. Efter en samlet vurdering af forholdenes karakter, herunder antallet af overtrædelser af kontrolforpligtelser både før og efter den 1. juni 2019, og under hensyn til de generelle principper for straffens udmåling, tiltrådte Landsretten, at fællesstraffen var udmålt til fængsel i 8 måneder.
Byrettens afgørelse
Retten i Herning fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Retten lagde vægt på, at tiltalte havde erkendt de faktiske overtrædelser, og at han var bekendt med sine kontrolforpligtelser. Tiltaltes forklaring om manglende lægebehandling blev anset for uden betydning for skyldsspørgsmålet.
Retten henviste til forarbejderne til Straffeloven § 143, som angiver, at bestemmelsen skal anvendes i særligt grove tilfælde af overtrædelse af melde-, opholds- eller underretningspligt, især ved et betydeligt antal overtrædelser over en længere periode. Retten idømte tiltalte fængsel i 8 måneder og udviste ham af Danmark med et indrejseforbud i 6 år i medfør af Udlændingeloven § 26, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 24, nr. 2. Retten bemærkede, at udvisningen ikke med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, og at der ikke var indtrådt væsentlige ændringer i tiltaltes forhold siden en tidligere udvisningsdom.
Lignende afgørelser