Dom for terrorisme efter forsøg på drab på Muhammed-tegner
Sagstype
Nævningesag
Status
Appelleret
Dato
4. februar 2011
Sted
Retten i Aarhus
Sagsemner
Efterforskning og straffeproces
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Part: Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden,
Partsrepræsentant: Bistandsadvokat: Hanne Gullitz
Denne sag omhandler en nævningesag mod en tiltalt mand, der den 1. januar 2010 forsøgte at dræbe en tegner af Muhammed-tegningerne og efterfølgende overfaldt politifolk. Sagen belyser tiltaltes baggrund, hans motivation relateret til Muhammed-tegningerne, og det dramatiske hændelsesforløb.
Tiltaltes Baggrund og Motivation
Tiltalte, født i 1981, kom til Danmark fra Kenya i 1996/1997 som ca. 14-15-årig i forbindelse med familiesammenføring fra Somalia. Han har en baggrund som pædagogmedhjælper og er muslimsk gift med fire børn. Han har flere gange rejst til Somalia for at udføre nødhjælpsarbejde og opfatter sig selv som en praktiserende muslim.
Tiltaltes motivation for handlingen udsprang af hans vrede over Muhammed-tegningerne og især Forurettede 1's gentagne forsvar for tegningerne og ligegyldighed over for de krænkelser, de påførte muslimer. Tiltalte havde i ugerne op til hændelsen søgt information på internettet om emnet og diskuteret det med kolleger. Han opfattede Forurettede 1 som egoistisk og selvglad og besluttede sig for at "skræmme" ham til at ændre sin adfærd.
Hændelsesforløb den 1. januar 2010
Den 1. januar 2010 om aftenen tog tiltalte en taxa til Forurettede 1's bopæl i By 1. Han var bevæbnet med en økse og en kniv, som han havde købt og slebet forinden. Han skaffede sig uberettiget adgang til ejendommen ved at hoppe over et hegn og knuste en sikret rude i havedøren med øksen for at trænge ind i huset. Han søgte efter Forurettede 1, men fandt ham ikke i første omgang. Da han opdagede, at Forurettede 1 havde låst sig inde på badeværelset, forsøgte tiltalte forgæves at bryde døren op med øksen, mens han råbte truende ord som "hævn" og "vi skal nok få ram på dig" eller lignende.
Politiet blev alarmeret, og da patruljebiler ankom til stedet, forsøgte tiltalte at flygte. Under flugten angreb han en polititjenestemand ved at slå et kraftigt slag med øksen mod ruden i politibilens fordør. Efterfølgende kastede han øksen mod en anden polititjenestemand og angreb ham med kniven. Polititjenestemanden afværgede angrebet ved at afgive to skud, der ramte tiltalte i benet, hvorefter han blev overmandet.
Forberedelse og Bevismateriale
Sagen omfattede omfattende bevismateriale, herunder overvågningsvideoer fra Forurettede 1's bopæl, alarmopkald til politiet, videoafhøring af et 5-årigt barn, aflyttede telefonsamtaler og forklaringer fra en række vidner, herunder politifolk, analytikere fra Center for Terroranalyse (CTA) og en lektor i islamiske studier. Det blev dokumenteret, at tiltalte i perioden oktober-december 2009 havde foretaget adskillige internetsøgninger relateret til Forurettede 1, Muhammed-tegningerne og militante islamiske grupperinger i Somalia. Han havde også set videoer med taler fra religiøse ledere og militante træningsvideoer.
Tiltalte forklarede, at hans handlinger alene var motiveret af et ønske om at skræmme Forurettede 1 og ikke at dræbe ham. Han afviste at have haft til hensigt at opnå martyrstatus og forklarede, at hans brug af økse og kniv var for at skræmme, ikke dræbe. Han forklarede også, at hans angreb på politiet skete under pres og refleks, og at han ikke havde til hensigt at ramme nogen med øksen. Disse forklaringer blev dog afvist af retten som utroværdige i forhold til terroranklagen og forsøg på grov vold mod tjenestemand.
Skyldkendelse for Forhold 1 (Terrorisme)
Et enigt nævningeting fandt det bevist, at tiltalte den 1. januar 2010 med en økse og en kniv trængte ind i Forurettede 1's hjem. Han slog en sikret rude i havedøren i stykker, trængte ind i stuen, og søgte efter Forurettede 1. Da han fandt ud af, at Forurettede 1 havde låst sig inde på badeværelset, slog tiltalte gentagne gange med øksen på den sikrede dør, mens han råbte truende ord.
Retten lagde til grund, at tiltalte havde forberedt sig grundigt i dagene op til hændelsen, herunder ved at søge oplysninger om Forurettede 1's bopæl på internettet, købe en økse, slibe en kniv og kontakte familie og venner med en meddelelse om, at han muligvis ikke ville kunne kontaktes i længere tid. Tiltalte havde desuden søgt informationer om Muhammed-tegningerne og relaterede emner, herunder en video med Person 3, der talte om "prisen for tegningerne".
Retten fandt, at tiltalte var bekendt med, at han var overvåget af Politiets Efterretningstjeneste (PET), og at Forurettede 1's bolig var sikret, men valgte alligevel at fortsætte sin aktion, selv efter at have konstateret, at der var et barn i huset. På baggrund af tiltaltes beslutsomhed, vedholdende søgen og voldsomme fremfærd, herunder besiddelse af økse og kniv, fandt retten det godtgjort, at tiltalte havde til hensigt at dræbe Forurettede 1. Hans forklaring om, at formålet alene var at true Forurettede 1, blev afvist som utroværdig.
Retten konkluderede, at handlingen var i strid med Straffeloven § 114, stk. 1, idet et forsøg på drab på Forurettede 1, som tegner af Muhammed-tegningerne og forsvarer af retten til at tegne, måtte betragtes som et forsøg på at skræmme befolkningen i alvorlig grad og destabilisere Danmarks grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer. Handlingen var egnet til at tilføje Danmark alvorlig skade.
Skyldkendelse for Forhold 2 (Vold mod Tjenestemand)
Et enigt nævningeting fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med hans uforbeholdne tilståelse. Tilståelsen blev understøttet af de øvrige oplysninger i sagen.
Skyldkendelse for Forhold 3 (Forsøg på Grov Vold mod Tjenestemand)
Retten lagde til grund, at tiltalte stod i et buskads, da den første patruljevogn kørte ind. Tiltalte løb mod politiassistent Forurettede 3 med en økse i højre hånd og en kniv i venstre hånd, hævede øksen over hovedet. Forurettede 3 trak sin peberspray og sprøjtede mod tiltalte, som derefter kastede øksen i retning mod Forurettede 3. Øksen ramte jorden tæt ved Forurettede 3's fod og sprang op. Retten afviste tiltaltes forklaring om, at han blot kastede øksen fra sig for at dække øjnene.
Fire nævninger og tre dommere fandt, at det ikke var bevist, at tiltalte kastede øksen for at dræbe. De fandt derimod, at tiltalte måtte have indset det som overvejende sandsynligt, at øksen kunne ramme og skade Forurettede 3. Tiltalte blev derfor fundet skyldig i forsøg på grov vold mod tjenestemand i funktion, jf. Straffeloven § 119, stk. 1, jf. Straffeloven § 245, jf. Straffeloven § 21.
To nævninger udtalte, at de efter en samlet vurdering fandt det bevist, at tiltalte havde forsæt til at dræbe Forurettede 3, både da han kastede øksen, og da han forfulgte Forurettede 3 med kniven. De fandt ham derfor skyldig i forsøg på manddrab, jf. Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21. Afgørelse blev truffet efter stemmeflertallet.
Skyldkendelse for Forhold 4 (Våbenbesiddelse)
Et enigt nævningeting fandt tiltalte skyldig i at have besiddet og anvendt en kniv med en klingelængde over 7 cm og en økse på offentligt sted under de omstændigheder, der er beskrevet i forhold 1-3. Dette udgjorde en overtrædelse af Våbenloven § 10, stk. 1, jf. Våbenloven § 4, stk. 1, og Våbenbekendtgørelsen § 44, stk. 1, jf. Våbenbekendtgørelsen § 15, stk. 1, nr. 9, under særligt skærpende omstændigheder, jf. Straffeloven § 192a, stk. 2.
Sanktionsspørgsmålet
Retten fastsatte straffen til fængsel i 9 år. Der blev lagt betydelig vægt på, at tiltalte blev kendt skyldig i forsøg på terror ved at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, og at hans hensigt var tæt på at blive fuldbyrdet. Handlingen rettede sig kun mod én person.
En økse og en kniv, som tiltalte var i besiddelse af, blev konfiskeret i henhold til Straffeloven § 75, stk. 2.
Tiltalte blev udvist af Danmark for bestandig. Retten fandt ikke, at de forhold, der er nævnt i Udlændingeloven § 26, stk. 1, talte afgørende imod udvisning, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2. Det blev dog bemærket, at tiltalte vil kunne påberåbe sig beskyttelse efter Udlændingeloven § 31 før udsendelse til Somalia.
Tiltalte blev dømt til at betale 10.000 kr. i godtgørelse til Forurettede 1 med procesrente fra den 19. januar 2011. Tiltalte anerkendte erstatningspligten og kravets størrelse.
Lignende afgørelser