Højesteretsdom om ekspropriationserstatning for areal til støjvold

Sagen omhandler en tvist om ekspropriationserstatning for et landzoneareal på 11.442 m², som Nyborg Kommune eksproprierede i oktober 2008. Arealet skulle anvendes til udvidelse af en støjvold langs Fynske Motorvej med det formål at nedbringe støjen i et eksisterende boligområde.

Sagens Baggrund

Appelindstævnte, den tidligere appellant, gjorde gældende, at arealet havde en særlig brugsværdi, da det kunne anvendes til etablering af en støjvold med lettere forurenet jord, hvilket ville give en indtægt fra modtagelse af jorden. Dette ville i så fald berettige en højere erstatning end den af Taksationskommissionen og Overtaksationskommissionen fastsatte værdi på 22 kr./m², som var baseret på landbrugsjordens handelsværdi.

Sagens Forløb

• Tidligere Instanser: Sagen blev først behandlet af Retten i Svendborg den 4. januar 2019, og derefter af Østre Landsret den 23. april 2021. Begge instanser frifandt Nyborg Kommune for kravet om højere erstatning.

• Skønserklæringer: Under sagen blev der indhentet flere skønserklæringer, som belyste omkostningerne ved transport og håndtering af lettere forurenet jord samt den potentielle indtægt ved etablering af støjvolde. Skønsmanden vurderede, at det var i overensstemmelse med markedsforholdene, at bygherren (Nyborg Kommune) ikke modtog betaling for jorden, når entreprenøren samtidig anlagde støjvolden. Det blev også diskuteret, hvorvidt en pris på 200 kr./m³ for modtagelse af jord, som Nyborg Kommune havde planlagt i 2003, var realistisk.

• Vidneforklaringer: Vidner fra både Nyborg Kommune og RGS 90 (virksomheden, der håndterede jorden) afgav forklaringer. Det fremgik, at Nyborg Kommune ønskede, at Appelindstævnte selv opførte støjvolden, men Appelindstævnte afviste dette. RGS 90 forklarede, at de ikke opnåede fortjeneste på projektet, men sigtede mod at gå i nul, og at de afholdt omkostninger til analyser og håndtering af jorden.

• Tidligere Retsafgørelser: Det blev fremhævet, at Højesteret i en tidligere dom af 21. maj 2015 (UfR 2015.2882/2) allerede havde fastslået, at ekspropriationen var nødvendig, fordi Appelindstævnte ikke havde vist vilje til selv at opføre støjvolden eller frivilligt afstå arealet. Østre Landsret havde ligeledes i en dom af 29. november 2013 (B-1398-10) afvist Appelindstævntes anbringender om tab som følge af manglende mulighed for selv at anlægge støjvolden.

• Påstande for Højesteret: Nyborg Kommune påstod stadfæstelse af byrettens dom og tilbagebetaling af et beløb på 4.437.466,49 kr. (inklusive idømt beløb, renter og sagsomkostninger fra byret og landsret). Appelindstævnte påstod stadfæstelse af landsrettens dom og frifindelse for tilbagebetalingskravet.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret stadfæstede byrettens dom, der frifandt Nyborg Kommune for kravet om højere erstatning, og tog Nyborg Kommunes påstand om tilbagebetaling til følge.

Erstatningens Grundlag

Sagen omhandlede fastsættelse af erstatning for et landzoneareal på 11.442 m², som Nyborg Kommune eksproprierede i oktober 2008 til udvidelse af en støjvold. Taksationskommissionen og Overtaksationskommissionen havde fastsat erstatningen til 22 kr./m² baseret på arealets værdi som landbrugsjord, hvilket parterne var enige om ikke at overstige.

Vurdering af Handelsværdi og Særlig Brugsværdi

Højesteret fandt, at de ejendomshandler, som Appelindstævnte henviste til, ikke var sammenlignelige, da de angik ejendomme med helt andre anvendelsesmuligheder end det eksproprierede areal. Derfor kunne disse handler ikke tillægges betydning ved erstatningsfastsættelsen.

Det blev ikke godtgjort, at handelsværdien af det eksproprierede areal oversteg værdien som landbrugsjord. Højesteret lagde vægt på, at der ikke var fremlagt eksempler på, at ejendomme var erhvervet af en køber med henblik på at opnå fortjeneste ved etablering af en støjvold. Skønserklæringerne gav heller ikke grundlag for at antage, at sådanne handler forekommer.

Spørgsmålet om, hvorvidt Appelindstævnte havde krav på en højere erstatning på grund af en særlig brugsværdi (muligheden for at opnå indtægt ved modtagelse af lettere forurenet jord til etablering af en støjvold), blev også afvist. Erstatning for særlig brugsværdi forudsætter, at ejeren på ekspropriationstidspunktet udnyttede ejendommens særlige brugsværdi eller havde vilje og evne til at gøre det inden for overskuelig tid, og at ejeren som følge af ekspropriationen blev afskåret herfra.

Årsag til Manglende Indtægt

Højesteret lagde til grund, at Appelindstævnte ikke på noget tidspunkt havde haft indtægter ved modtagelse af lettere forurenet jord, men undersøgte mulighederne i 2004. Nyborg Kommune var inden ekspropriationen indstillet på, at Appelindstævnte selv kunne opføre støjvolden under de ønskede betingelser og dimensioner. Appelindstævnte afviste dog dette i et brev af 27. maj 2004 og modsatte sig etableringen af støjvolden. Ekspropriationen var derfor nødvendig, netop fordi Appelindstævnte ikke havde vist vilje til selv at opføre støjvolden eller afstå arealet frivilligt. Ekspropriationen var således ikke årsag til, at Appelindstævnte ikke kunne opnå en indtægt ved at etablere støjvolden.

Konklusion

På baggrund heraf fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at tilkende Appelindstævnte erstatning ud over arealets værdi i handel og vandel som landbrugsjord.

Sagsomkostninger

Appelindstævnte skal betale 4.437.466,49 kr. med procesrente fra den 4. maj 2021 til Nyborg Kommune. Herudover skal Appelindstævnte betale 527.052 kr. i sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret til Nyborg Kommune. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse, og sagsomkostningsbeløbene forrentes efter Renteloven § 8 a.