Flugt fra politiet medførte bortfald af erstatning for uberettiget varetægtsfængsling

En person, der var blevet frifundet i en straffesag ved Roskilde Ret, anlagde efterfølgende sag mod Anklagemyndigheden med krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Anklagemyndigheden ankede byrettens dom til Østre Landsret med påstand om frifindelse for erstatningskravet. Anklagemyndigheden argumenterede for, at den erstatningssøgende selv havde fremkaldt den mistanke, der lå til grund for frihedsberøvelsen.

Sagens Kerne

Det centrale spørgsmål for landsretten var, om den erstatningssøgendes egen opførsel fratog ham retten til erstatning. Han havde selv forklaret, at da politiet ankom til en lejlighed, hvor han havde set tyvekoster, flygtede han ved at hoppe ud af et vindue.

Østre Landsret frifandt, med dissens, Anklagemyndigheden for et krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Landsrettens Begrundelse

Et flertal på fire ud af seks dommere fandt, at den erstatningssøgende selv havde givet anledning til den mistanke, der førte til anholdelsen og varetægtsfængslingen. Flertallet lagde vægt på, at den erstatningssøgende, da politiet ankom, løb tilbage til en lejlighed med tyvekoster, sprang ud af vinduet og flygtede fra stedet.

Denne adfærd betød, at betingelserne for erstatning ikke var opfyldt i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.

Dommer-dissens

To dommere var uenige og fandt, i lighed med byretten, at den erstatningssøgendes adfærd ikke var af en sådan karakter, at han skulle miste sin ret til erstatning.

Endelig Afgørelse

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Anklagemyndigheden blev frifundet for erstatningskravet, og den erstatningssøgende blev pålagt at betale sagens omkostninger for begge retsinstanser.