Fogedrettens kompetence ved inddrivelse af sagsomkostninger for Ankenævn for biler

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt fogedretten har saglig kompetence til at inddrive sagsomkostninger pålagt af Ankenævnet for biler, eller om dette falder under restanceinddrivelsesmyndighedens (Gældsstyrelsens) område.

Sagens Baggrund

• Den 26. juni 2020 afgjorde Ankenævnet for biler, at Modpart ApS skulle betale 19.000 kr. eksklusiv moms i sagsomkostninger til nævnet.
• I oktober 2020 indbragte Ankenævnet for biler sagen for fogedretten med anmodning om udlæg.
• Modpart ApS protesterede i november 2020 mod de pålagte sagsomkostninger.

Fogedrettens Undersøgelse

• Fogedretten blev under sagsbehandlingen opmærksom på spørgsmålet om sin egen saglige kompetence til at behandle sagen.
• I februar 2021 anmodede fogedretten Ankenævnet for biler om en udtalelse herom.

Ankenævnets Synspunkt

• Ankenævnet for biler fastholdt, at fogedretten skulle behandle begæringen om inddrivelse af sagsomkostninger.
• Ankenævnet argumenterede for, at det som et privat tvistløsningsorgan ikke er forpligtet til at benytte Restanceinddrivelsesmyndigheden/Gældsstyrelsen.
• Nævnet fremhævede, at det adskiller sig fra offentlige organer som Advokatnævnet, der var genstand for en tidligere højesteretsafgørelse (UfR 2020.266 H), og at det ikke er en del af "det offentlige" eller den offentlige forvaltning.
• Ankenævnet for biler er oprettet af private organisationer (FDM, Bilbranchen i DI, Dansk Bilbrancheråd og AutoBranchen Danmark) og modtager ingen offentlig finansiering til sin drift. Det er godkendt af erhvervsministeren i medfør af forbrugerklageloven som et privat tvistløsningsorgan.

Afgørelse

Fogedretten afviste sagen, da den ikke fandt at have saglig kompetence til at inddrive Ankenævnet for bilers krav på sagsomkostninger. Retten fastslog, at sådanne krav skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen).

Rettens Begrundelse

Retten begrundede sin afgørelse med følgende:

Ankenævnets Status

• Ankenævnet for biler er et privat tvistløsningsorgan, godkendt i medfør af Forbrugerklageloven § 6 og Bekendtgørelse nr. 1151 af 30. september 2015 om godkendelse af private tvistløsningsorganer § 3.
• Selvom Bekendtgørelse nr. 1151 af 30. september 2015 om godkendelse af private tvistløsningsorganer § 27, stk. 4, angiver, at gebyrer, der ikke betales af erhvervsdrivende, kan inddrives efter Gældsinddrivelsesloven §§ 10 og 11, er dette underlagt lovens generelle anvendelsesområde.

Gældsinddrivelseslovens Anvendelsesområde

• Den nuværende Gældsinddrivelsesloven § 1, stk. 1 fastslår, at loven gælder for fordringer, der opkræves eller inddrives af det offentlige.
• Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 1, stk. 1, præciserer yderligere dette.
• Retten fandt, at inddrivelse af gebyrer fastsat af et godkendt privat tvistløsningsorgan ikke kan sidestilles med inddrivelse af en privatretlig fordring, men fortsat anses for omfattet af gældsinddrivelsesloven.

Kompetence til Inddrivelse

• Disse krav skal derfor inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, der udøver kreditorbeføjelserne i henhold til Gældsinddrivelsesloven § 3, stk. 1.
• Fogedretten mangler således saglig kompetence til at behandle sagen.

Sagsomkostninger

Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part, da retten af egen drift undersøgte spørgsmålet om saglig kompetence.