Stadfæstelse af dom for overtrædelse af Udlændingeloven, men straf bortfalder

Sagens Forløb og Baggrund

Anklagemyndigheden ankede Københavns Byrets dom af 19. december 2011, hvor tiltalte var idømt en bødestraf. Anklagemyndigheden påstod skærpelse til en frihedsstraf, subsidiært en bødestraf. Tiltalte påstod principalt frifindelse, subsidiært stadfæstelse af byrettens dom.

Forældremyndighed og Opholdssituation

Den 23. september 2004 godkendte Agadirs Første Instans Domstol, at forældremyndigheden over tiltaltes datter, "Person", blev overført fra moderen til tiltalte.

Tiltalte forklarede, at han i 1997, da hans daværende ægtefælle søgte om opholdstilladelse, oplyste, at "Person" ikke skulle til Danmark. Dette skyldtes, at "Persons" mor dengang ikke var gift og boede hos tiltaltes familie, hvor der var plads til "Person". Da moderen senere indgik nyt ægteskab, var der ikke længere plads til "Person" hos den nye ægtefælle. "Persons" mormor blev alvorligt syg og skulle behandles i Frankrig, og hun døde i 2007. Tiltalte oplyste ikke disse ændringer til udlændingemyndighederne, da der ifølge ham ikke var en rubrik i ansøgningsskemaet til sådanne oplysninger.

Klage og Opsættende Virkning

Den 4. november 2011 klagede Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination på vegne "Person" over en afgørelse truffet af Udlændingeservice den 19. januar 2011. Justitsministeriet tillagde i brev af 22. november 2011 klagen opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten fandt, at tiltalte, også efter bevisførelsen for landsretten, var skyldig efter anklageskriftet på de grunde, der var anført i byrettens dom.

Frafald af Straf

Landsretten tiltrådte, at straffen undtagelsesvist bortfaldt i medfør af Straffeloven § 83. Dette skyldtes, at tiltaltes handling havde givet mulighed for, at hans datter, født i 1995, over hvem han har forældremyndigheden, og som efter det oplyste ikke længere kunne opholde sig hos sin mor eller mormor, kunne have ophold hos ham.

Domskonklusion

Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet. Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.