Højesterets dom om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurdering efter Skatteforvaltningsloven

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Appellant, tidligere Sagsøgte, havde krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011 for en ejerlejlighed i Roskilde. Sagen blev anlagt mod Skatteministeriet, som påstod stadfæstelse af Østre Landsrets dom, der afviste genoptagelse.

Baggrund for Sagen

• Ejendomsvurdering: Appellantens ejerlejlighed var i vurderingsåret 2011 registreret med plantype "B Boligområde med tæt/lavt byggeri i byzone" i skattemyndighedernes vurderingssystemer (TS-tele og GRUS). Dette medførte, at ejendommen blev vurderet efter byggeretsværdiprincippet.
• Lokalplan: Roskilde Kommunes lokalplan nr. 163 for området, gældende på vurderingstidspunktet, angav "Boligformål, tæt-lav bebyggelse" og en bygningshøjde på maksimalt 2 etager.

Appellantens Anbringender

Appellant gjorde gældende, at ejendomsvurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag på grund af objektivt konstaterbare fejl eller mangler i de registrerede oplysninger. Hovedargumenterne var:

• Forkert plantype: Ejendommen burde have været registreret som etageboligbebyggelse (plantype C) i stedet for tæt-lav bebyggelse (plantype B). Dette ville have medført, at byggeretsværdiprincippet ikke skulle have været anvendt ved vurderingen, men i stedet etagearealprincippet eller kvadratmeterprisprincippet.
• Fejl i byggeretter: Antallet af byggeretter, der blev anvendt i vurderingen, var ikke fastsat i overensstemmelse med den gennemsnitlige normalboligstørrelse angivet i Vurderingsvejledningen.
• Betingelse for genoptagelse: Appellant mente, at den krævede ændring på mere end 20% af ejendomsværdien, som er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3, var opfyldt.

Skatteministeriets Anbringender

Skatteministeriet påstod stadfæstelse af Landsrettens dom og anførte, at ingen af Appellantens indsigelser var omfattet af de fejltyper, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Ministeriet argumenterede for, at:

• Korrekt registrering: Ejendommen var korrekt registreret som plantype B i overensstemmelse med lokalplanen.
• Vurderingsmæssigt skøn: Anvendelsen af byggeretsværdiprincippet og fastsættelsen af byggeretter var et vurderingsmæssigt skøn, ikke en objektivt konstaterbar fejl i registrerede faktiske forhold.
• Ingen grundlag for genoptagelse: Det var ikke tilstrækkeligt, at vurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag; det krævede en fejlagtig eller manglende registrering af objektivt konstaterbare faktiske forhold, hvilket ikke var tilfældet her.

Højesterets Afgørelse og Begrundelse

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom og fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 ikke var opfyldt. Afgørelsen byggede på følgende hovedpunkter:

Vurderingsgrundlag og Fejltyper

• Byggeretsværdiprincippet: Højesteret bemærkede, at anvendelsen af byggeretsværdiprincippet og fastsættelsen af antallet af byggeretter er et vurderingsteknisk hjælpemiddel og udtryk for et traditionelt værdiskøn. Dette er ikke en registrering af et objektivt konstaterbart forhold om ejendommen, hverken i offentlige registre eller skattemyndighedernes interne registre.
• Registrering af ejendommen: Ejendommen var i skattemyndighedernes vurderingsregister (GRUS) registreret som plantype B ("Boligområde med tæt-lavt byggeri i byzone"). Dette var i overensstemmelse med den dagældende lokalplan for området, som udlagde området til "boligformål, tæt-lav bebyggelse". Højesteret fandt derfor ikke, at ejendomsvurderingen beroede på fejlagtige oplysninger om ejendommen.
• Objektivt konstaterbare faktiske forhold: Højesteret tiltrådte Landsrettens vurdering af, at de elementer, der indgår i beregningen efter byggeretsværdiprincippet, herunder den gennemsnitlige normalboligstørrelse, ikke falder ind under udtrykket "lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold" i henhold til Skatteforvaltningsloven § 33. Appellantens anbringende om, at antallet af byggeretter er forkert, blev karakteriseret som en retlig indsigelse over for skattemyndighedernes vurderingsmetode, snarere end en objektivt konstaterbar fejl.

Betingelser for Genoptagelse

• Krav om fejlagtig registrering: Efter Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3, jf. stk. 1 er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Da Højesteret ikke fandt, at der forelå sådanne fejl, var betingelserne for genoptagelse ikke opfyldt.

Sagsomkostninger

• Højesteret tilkendte Skatteministeriet 50.000 kr. i sagsomkostninger for Højesteret. Beløbet skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.