Ophævelse af afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte på grund af mangelfuld begrundelse

Sagen omhandler en afgørelse fra Landbrugsstyrelsen, hvor en støttemodtagers landbrugsstøtte for 2015 blev nedsat med 45 %. Nedsættelsen skyldtes en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 2.2 vedrørende indberetning af kvæg og føring af besætningsregister, konstateret ved et kontrolbesøg den 10. marts 2015.

Sagens forløb

Landbrugsstyrelsen traf oprindeligt afgørelse den 9. maj 2016. Efter en klage over manglende begrundelse genoptog styrelsen sagen og traf en ny, fastholdende afgørelse den 30. juni 2017. Denne afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagerens anbringender

Støttemodtageren, repræsenteret ved en konsulent, gjorde gældende, at:

• Støttenedsættelsen maksimalt kunne udgøre 15 %, da der var gået mere end tre kalenderår mellem den første og den seneste overtrædelse. Ifølge Rådets forordning (EU) nr. 640/2014 var der derfor tale om en 1. gentagelse, og tidligere overtrædelser var forældede.
• Overtrædelsen ikke kunne betragtes som forsætlig, da den ikke opfyldte kriterierne for "beregnet forsæt" i henhold til Landbrugsstyrelsens egen praksis.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere, om afgørelsen levede op til forvaltningslovens krav til begrundelse, jf. § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Mangelfuld begrundelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 30. juni 2017 var ugyldig på grund af en væsentlig begrundelsesmangel. Selvom styrelsen havde oplyst, hvilke karakterer der var tildelt for overtrædelsen, fremgik det ikke af afgørelsen, hvordan disse karakterer blev omregnet til en samlet støttenedsættelse på 45 %. Beregningen var ikke formidlet på en forståelig måde for klageren.

En afgørelse skal ifølge Forvaltningsloven § 22 og § 24 indeholde en redegørelse for de faktiske omstændigheder og en forklaring på, hvordan myndigheden er nået frem til resultatet. Da denne garantiforskrift var tilsidesat, var der en formodning for, at afgørelsen var materielt forkert.

Øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Da sagen blev hjemvist, tog nævnet ikke stilling til de øvrige klagepunkter. Nævnet påpegede dog, at Landbrugsstyrelsen ved den fornyede behandling skulle være opmærksom på yderligere fejl i den oprindelige afgørelse, herunder:

• Manglende angivelse af korrekt hjemmel.
• Manglende redegørelse for de hovedhensyn, der lå bag skønnet.
• Manglende angivelse af retsfaktum.
• Misvisende vejledning.