Landbrugsstøtte: Hjemvisning af afgørelse om krydsoverensstemmelse for 2016 grundet mangelfuld begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 14. marts 2017, som nedsatte klagerens direkte landbrugsstøtte for 2016 med 14 % på grund af overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4, stk. 2, Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1 og Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.

Kontrolbesøg og konstaterede overtrædelser

Ved et kontrolbesøg den 23. juni 2016 konstaterede kontrolmyndigheden flere overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav. Disse omfattede:

• Krav 2.24 og 2.24, d1: Manglende eller utilstrækkelige journaler for veterinærlægemidler og behandlinger af dyr.
• Krav 3.2 og 3.2, d3: Utilstrækkelig behandling af syge eller tilskadekomne dyr, herunder manglende konsultation af dyrlæge og isolation af syge dyr.
• Krav 3.30, 3.30, d1 og 3.30, d2: Manglende permanent adgang til tilstrækkeligt beskæftigelsesmateriale for drægtige og ikke-drægtige søer og gylte.
• Krav 3.37 og 3.37, d1: Manglende permanent adgang til materiale, som svin kan undersøge og rode i.
• Krav 3.42 og 3.42, d2: Utilstrækkeligt frit gulvareal i stier til voksne orner.

Derudover blev der givet en advarsel for overtrædelse af krav 2.20 vedrørende håndtering af affald fra medicinanvendelse.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og klage

Landbrugsstyrelsen fremsendte høringsbrev den 4. juli 2016, og klager svarede den 31. juli 2016, hvor det blev anført, at overtrædelsen af krav 2.3 burde bortfalde, eller at point for alvor, omfang og varighed skulle nedsættes. Den 14. marts 2017 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om en støttenedsættelse på 14 % for 2016.

Klager påklagede afgørelsen den 10. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med den primære anke, at det var urimeligt med en støttenedsættelse på 14 %, da der ikke var trukket i støtten de seneste tre år eller tidligere.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen frafaldt krav 2.3, da klager havde handlet i god tro. Vedrørende krav 3.2 fastholdt styrelsen overtrædelsen og betragtede den som en gentagen overtrædelse. Dette skyldtes en tidligere konstatering af overtrædelse af samme krav ved et kontrolbesøg den 15. februar 2014, hvor klager var blevet underrettet skriftligt. Styrelsen henviste til, at et svin med en stor navlebrok og sår ikke var transportegnet i 2014, og at en so i 2016 burde have været aflivet tidligere på grund af halthed, der var forværret efter medicinsk behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har i denne sag begrænset sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet har særligt behandlet forhold vedrørende forvaltningslovens krav om begrundelse.

Manglende begrundelse for beregning af støttenedsættelse

MFKN fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 14. marts 2017 ikke opfyldte kravene til en fyldestgørende begrundelse. Selvom styrelsen havde oplyst, hvilke karakterer der var tildelt for de enkelte overtrædelser (alvor, omfang og varighed), fremgik det ikke af afgørelsen, hvordan disse karakterer blev sammenlagt og omregnet til den samlede støttenedsættelse på 14 %. Dette betød, at beregningen ikke var formidlet på en måde, der var forståelig for klageren, og afgørelsen levede derfor ikke op til forvaltningslovens krav om begrundelse, herunder Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Øvrige bemærkninger til fornyet behandling

MFKN har ikke taget stilling til sagens øvrige klagepunkter, men har anført yderligere forhold, som Landbrugsstyrelsen skal tage i betragtning ved en fornyet behandling af sagen. Disse omfatter:

• Manglende angivelse af korrekt hjemmel for afgørelsen.
• Manglende angivelse af hovedhensynene bag skønnet ved fastsættelsen af de enkelte karakterer.
• Misvisende vejledning.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 14. marts 2017 om krydsoverensstemmelse for 2016 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.