Hjemvisning af afgørelse om krydsoverensstemmelse for 2015

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 11. november 2016. Afgørelsen vedrørte en nedsættelse af klagers direkte landbrugsstøtte med 5 % for året 2015. Nedsættelsen skyldtes påståede overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 om kvælstofbalance og 1.22 om harmoniregler for husdyrgødning.

Baggrund for sagen

Ved et kontrolbesøg den 16. juli 2015 konstaterede kontrolmyndigheden, at klager havde overtrådt to specifikke krydsoverensstemmelseskrav:

• Krav 1.19, d1: Forbrug af kvælstof til gødningsformål oversteg virksomhedens kvote.
• Krav 1.22, d1: Husdyrgødningsmængden udbringes i en mængde svarende til mere end 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode (eller 1,7 dyreenheder for kvæg, får eller geder).

Landbrugsstyrelsen traf på baggrund heraf afgørelse om støttenedsættelse.

Klagers anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 8. december 2016 og anførte, at der ikke var sket en overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse. Klager fremlagde en skriftlig forpagtningskontrakt med en virksomhed, der angiveligt havde forpagtet et areal på 121,53 ha i perioden 1. september 2012 til 31. august 2017. Klager hævdede, at al gylle fra husdyrproduktionen blev afsat til denne virksomhed samt en anden, og at han selv kun havde udbragt dybstrøelse og handelsgødning på sine egne arealer i planperioden 2012/2013. Klager mente, at hans situation var sammenlignelig med en tidligere dom.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at det er landbrugerens ansvar at dokumentere afsætning af husdyrgødning til tredjemand. Styrelsen anførte, at klagers forpagtningsaftale ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for afsætning af husdyrgødning, og at det var uden betydning, hvorvidt gødskning faktisk var sket. Endvidere fandt styrelsen, at den af klager anførte dom ikke var direkte sammenlignelig med den foreliggende sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 11. november 2016 om krydsoverensstemmelse for 2015 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold, specifikt forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Mangelfuld begrundelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse var mangelfuld i sin begrundelse. Selvom afgørelsen oplyste om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 og 1.22 og tildelte karakterer for alvor, omfang og varighed, fremgik det ikke, hvordan de samlede karakterer blev sammenlagt og omregnet til den endelige støttenedsættelse på 5 %. Dette betød, at beregningen ikke var forståelig for klager, og afgørelsen opfyldte derfor ikke kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Yderligere bemærkninger til fornyet behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet påpegede yderligere forhold, som Landbrugsstyrelsen skulle tage i betragtning ved den fornyede behandling af sagen:

• Manglende angivelse af korrekt hjemmel for afgørelsen, som er truffet efter Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1 og Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.
• Manglende angivelse af hovedhensynene bag skønnet ved fastsættelsen af de enkelte karakterer.
• Manglende angivelse af retsfaktum.

Nævnet tog ikke stilling til sagens øvrige klagepunkter, da den mangelfulde begrundelse alene var tilstrækkelig til at hjemvise sagen.