Afslutning af ankesag vedrørende fast ejendom efter forligsforvirringer

Sagen omhandlede en tvist mellem Part A ApS (appellant) og Vesthimmerlands Kommune (indstævnte), der oprindeligt var anket til Vestre Landsret.

Indledende anke og forlig

Den 14. august 2012 meddelte advokat Stig Jørgensen, der repræsenterede Part A ApS, at anken var tilbagekaldt, idet sagen var forligt. Forliget indebar, at hver part bar egne omkostninger. Dette blev bekræftet af advokat Mogens Bøg-Jensen, der repræsenterede Vesthimmerlands Kommune, den 15. august 2012.

Tilbagekaldelse af forlig og anke

Senere samme dag, den 15. august 2012, tilbagekaldte advokat Stig Jørgensen sit brev af 14. august 2012 og meddelte, at anken dermed ikke var hævet. Han indbetalte samtidig retsafgift for sagens hovedforhandling. Den 27. august 2012 redegjorde advokat Stig Jørgensen for, at baggrunden for tilbagekaldelsen var, at Part A ApS efter den første meddelelse havde stillet nye krav om godtgørelse af udgifter til ejendomsskat og vedligeholdelse af ejendommen, hvilket ikke var en del af den oprindelige forligsaftale.

Uenighed om forligets gyldighed

Advokat Mogens Bøg-Jensen fastholdt den 5. september 2012, at sagen var endeligt forligt og hævet over for landsretten, baseret på den oprindelige aftale og den første meddelelse fra advokat Stig Jørgensen.

Ny advokat og anmodning om genoptagelse

Den 18. september 2012 overtog advokat Dennis Feyling Serup repræsentationen af Part A ApS. Han anmodede om tilladelse til, at ankesagen fortsatte, idet han anførte, at advokat Stig Jørgensen ikke havde været bemyndiget til at indgå forliget på de anførte vilkår eller til at hæve ankesagen. Advokat Feyling Serup anmodede desuden om, at ankesagen på ny blev taget under behandling, såfremt landsretten måtte beslutte at hæve sagen som forligt.

Landsretten lagde til grund, at der forinden advokat Stig Jørgensens brev af 14. august 2012 var aftalt et forlig mellem parternes advokater til afgørelse af den tvist, som ankesagen angår, herunder spørgsmålet om sagens omkostninger for landsretten. Spørgsmålet om forligets gyldighed – herunder om Part A ApS' advokat har været bemyndiget til at indgå forlig som sket – skulle afgøres ved retterne i første instans, jf. Retsplejeloven § 270, stk. 2. Landsretten hævede derfor ankesagen som forligt. Der var herefter ikke anledning til at tage stilling til advokat Dennis Feyling Serups anmodning om tilladelse til, at ankesagen i medfør af Retsplejeloven § 372, stk. 3, på ny tages under behandling. Sagen blev sluttet.