Sag om modregning i overskydende skat og tilbagebetaling af inddrivelsesrenter

Sagen omhandler, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage modregning i sagsøgerens overskydende skat for indkomståret 2016, og om sagsøgeren havde et tilbagebetalingskrav vedrørende inddrivelsesrenter.

Sagens Baggrund

Sagen udspringer af en forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 med i alt 513.000 kr. Denne forhøjelse blev foretaget af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning den 29. december 2003, idet to lån fra sagsøgerens lægevirksomhed til et anpartsselskab, som sagsøgeren ejede 100 %, blev anset for overført til sagsøgeren personligt som opsparet overskud i henhold til Virksomhedsskatteloven § 5.

Klageforløb og Henstand

Sagsøgeren påklagede afgørelsen, hvilket førte til et længere administrativt og retsligt forløb:

• Skatteankenævnet stadfæstede afgørelsen den 20. november 2008.
• Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen den 25. august 2009.
• Østre Landsret stadfæstede afgørelsen den 16. august 2011.
• Højesteret stadfæstede landsrettens dom den 31. maj 2013.

Under klageforløbet fik sagsøgeren flere gange bevilget ligningsmæssig henstand med betaling af restskatterne. Efter Højesterets dom i 2013 blev henstanden ophævet, og restskatterne blev endeligt overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Inddrivelsesforløb og Modregning

I forbindelse med inddrivelsen blev der pålagt inddrivelsesrenter, tilsigelsesgebyrer og retsafgifter. Den 19. juli 2017 foretog SKAT modregning i sagsøgerens overskydende skat for indkomståret 2016 med et beløb på 4.807,65 kr. til dækning af disse krav.

Sagsøgeren bestred modregningen og anførte, at inddrivelsesrenterne og gebyrerne var pålagt med urette, da:

• Restskattekravene ikke var gyldigt overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, idet han ikke var blevet behørigt underrettet om overdragelsen i henhold til den dagældende Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 4.
• Tilsigelsesgebyret og retsafgiften var ulovligt pålagt, især da et udlæg foretaget af pantefogeden den 30. november 2015 senere blev ophævet af fogedretten den 7. marts 2017 med henvisning til tilsidesættelse af sagsøgerens anvisningsret efter Retsplejeloven § 517, stk. 1. Det inddrevne beløb fra udlægget blev tilbagebetalt til sagsøgeren med rentegodtgørelse.

Skatteministeriets Anbringender

Skatteministeriet gjorde gældende, at modregningen var retmæssig, og at sagsøgeren var blevet behørigt underrettet om overdragelsen. Ministeriet henviste til, at en rykkerskrivelse fra marts 2004 informerede om, at restancer ville blive inddrevet, og at sagsøgeren gennem hele forløbet var bekendt med fordringerne. Ministeriet anførte desuden, at tilsigelsesgebyret og retsafgiften var korrekt pålagt, og at ophævelsen af udlægget ikke medførte, at disse krav bortfaldt.

Sagens Henvisning

Sagen blev oprindeligt anlagt ved Københavns Byret den 21. september 2018 og henvist til behandling ved landsretten ved kendelse af 7. oktober 2019 i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Skatteministeriet skal anerkende, at modregningen af 2.471,25 kr., foretaget den 19. juli 2017, var uberettiget. Sagsøgerens påstand 2 om tilbagebetaling af 35.998,74 kr. afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.