Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende sporbarhedsdokumentation

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om en fødevarevirksomheds manglende sporbarhedsdokumentation for råvarer, hvilket resulterede i en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen. Sagen blev afgjort i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed artikel 18, stk. 2, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.

Baggrund for indskærpelsen

Ved et kontrolbesøg den 20. april 2016 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke kunne fremvise dokumentation for sporbarhed af råvarer modtaget til forarbejdning for en kunde ved tre lejligheder i 2016. Virksomheden oplyste mundtligt, at kødet kom fra en anden slagtevirksomhed og var forsynet med sundhedsmærker, men kunne ikke fremlægge skriftlig dokumentation som følgesedler eller fakturakopier.

Virksomhedens klagepunkter

Virksomheden påklagede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 21. juli 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6). Klager anførte navnlig:

• Tilsynsførende var informeret om leverandøren.
• Det havde ikke været muligt at få følgesedler fra leverandøren, hvorfor virksomheden selv kontrollerede mængden.
• Fødevarestyrelsen havde ved et tidligere besøg godkendt virksomhedens modtagelsesprocedure, så længe oprindelsen kunne redegøres for.
• Ingen af virksomhedens kunder var tidligere mødt med dette krav.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at mundtlig oplysning om leverandør ikke opfylder formålet med fødevareforordningens artikel 18, som kræver skriftlig dokumentation for sporbarhed, herunder leverandørens navn og adresse, mængde og en identificerende reference. Styrelsen bemærkede desuden, at kravet om sporbarhed gælder for alle virksomheder, uanset tidligere kontrolpraksis eller krav til andre kunder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 21. juli 2016. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke opfyldte kravet om sporbarhedsdokumentation, da den ikke kunne fremvise skriftlig dokumentation for tre råvareleverancer i 2016, men kun mundtligt oplyse leverandørens navn. Dette er i strid med fødevareforordningens artikel 18, stk. 2, som kræver etablering af systemer og procedurer for at stille sådanne oplysninger til rådighed for myndighederne.

Nævnets prøvelse og vurdering

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. De behandlede punkter var:

1. Manglende sporbarhedsdokumentation: Nævnet fandt, at virksomheden ikke opfyldte betingelserne i fødevareforordningens artikel 18, stk. 2, da den ikke kunne fremvise skriftlig dokumentation for råvareleverancerne. Fødevarestyrelsens indskærpelse er en afgørelse, der medfører opfølgende, gebyrbelagt kontrolbesøg, og er truffet i henhold til Fødevarelovens § 52, stk. 1 og Bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser § 7, nr. 3.

2. Indflydelse af tidligere kontrolpraksis: Nævnet afviste, at det forhold, at Fødevarestyrelsen ikke tidligere havde stillet krav om sporbarhedsdokumentation til andre fødevarevirksomheder eller virksomhedens kunder, havde indflydelse på indskærpelsen. Kontrol udføres som stikprøvekontrol, og manglende tidligere bemærkninger betyder ikke, at forholdene var i orden. Indskærpelsen blev anset for nødvendig og passende for at sikre overholdelse af fødevareforordningens artikel 18, stk. 2, jf. Fødevarelovens § 52, stk. 1.

3. Spørgsmål om fremtidig dokumentation: Nævnet kunne ikke behandle virksomhedens spørgsmål om, hvorvidt anvendte skemaer udgør tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for fremtidig opfølgning på indskærpelsen. Dette skyldes, at nævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser og ikke kan behandle spørgsmål vedrørende fremtidig praksis, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 21. juli 2016. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.