Højesteretsdom om beskatning af bonusudbetalinger fra TryghedsGruppen smba

Denne sag omhandler beskatning af bonusudbetalinger fra TryghedsGruppen smba til dens medlemmer. Sagen har været behandlet i flere instanser, hvor Landsretten ændrede Skatterådets oprindelige afgørelse.

Baggrund for TryghedsGruppen smba

Tryg Forsikring A/S opstod oprindeligt fra to gensidige forsikringsselskaber, som i 1991 blev omdannet til aktieselskaber. Disse selskaber var ejet af Tryg S amba og Tryg L amba, der i 1995 fusionerede til Tryg smba (nu TryghedsGruppen smba). Finanstilsynet godkendte omdannelsen under forudsætning af, at ejerskabet til egenkapitalen forblev hos forsikringstagerne, og at der ikke blev udloddet ejerandele til disse.

Finanstilsynet krævede desuden særlige regler for opløsning, der sikrede et betragteligt flertal og klare regler for formuefordeling ved opløsning eller fusion. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderede, at Tryg smba var omfattet af Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 som et selskab med begrænset ansvar (smba), men ikke som et andelsselskab i henhold til lovens § 4, da medlemmerne hverken deltog i overskudsfordeling eller havde samhandel med selskaberne.

TryghedsGruppens Vedtægter og Formål

TryghedsGruppens vedtægter fastslår, at selskabets formål alene er at eje aktier i forsikringsvirksomheder. Medlemmerne er de til enhver tid værende danske forsikringstagere i Tryg Forsikring A/S. Centrale punkter i vedtægterne inkluderer:

• Medlemmerne hæfter ikke for selskabets forpligtelser.
• Et medlem har ved udtræden ikke krav på nogen del af selskabets formue.
• Selskabets formue og indtægter kan kun udbetales til medlemmerne ved opløsning af selskabet, medmindre opløsningen sker i forbindelse med fusion, dog kan bonus udbetales i henhold til § 15.
• En beslutning om opløsning kræver mindst 9/10 af samtlige repræsentanters stemmer.
• Bestyrelsen kan foreslå bonusudbetaling, hvis selskabet opnår et overskud på mere end 1% af den samlede formue efter almennyttige aktiviteter.
• Bonusbeløbet fordeles forholdsmæssigt i forhold til medlemmernes indbetalte forsikringspræmier.
• Retten til bonus er en personlig ret, der ikke kan overdrages.
• Ved opløsning skal selskabets formue fordeles blandt medlemmerne efter principper godkendt af Erhvervsstyrelsen, jf. § 16.3.

I 2015 blev TryghedsGruppen opdelt, og en bonusordning for medlemmerne blev etableret.

Sagens Forløb og Problemstilling

TryghedsGruppen smba anmodede den 11. januar 2017 Skattestyrelsen om et bindende svar på, hvorvidt en kommende udlodning fra selskabet til dets fysiske medlemmer skulle beskattes som aktieindkomst. Skatterådet svarede oprindeligt "Nej" den 27. juni 2017. TryghedsGruppen klagede til Landsskatteretten, som den 19. februar 2020 ændrede svaret til "Ja".

Sagens kerne er således, om den bonus, som TryghedsGruppen udbetaler til sine medlemmer, skal beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst.

Erhvervsstyrelsens Vejledende Udtalelse

Til brug for Højesteret anmodede TryghedsGruppen Erhvervsstyrelsen om en udtalelse vedrørende rammerne for styrelsens godkendelse af principper for formuefordeling ved opløsning af selskabet, jf. § 16.3 i vedtægterne. Erhvervsstyrelsen vurderede, at den selskabsretlige ligeretsgrundsætning vil være styrende for godkendelsen af principperne for formuefordeling ved opløsning. Dette indebærer, at ensartede selskabsdeltagere nyder samme retsstilling, medmindre andet er vedtaget i vedtægterne, og at selskabsdeltagerne ikke må forskelsbehandles. Styrelsen udtalte dog, at den som udgangspunkt ikke vil kunne godkende principper, der medfører, at visse medlemmer eller grupper af medlemmer ikke gives andel i formuen ved opløsning.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Sagen omhandlede, hvorvidt bonusudbetalinger fra TryghedsGruppen smba til dens medlemmer, der er fysiske personer, skulle beskattes som aktieindkomst eller personlig indkomst.

Fortolkning af Retsgrundlaget

Højesteret fastslog, at henvisningen i Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1 til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 skal forstås således, at det er en betingelse for at anse en indkomst for aktieindkomst, at der er tale om udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer som nævnt i Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Der blev ikke fundet grundlag for en anden forståelse i lovens forarbejder eller formål.

Definition af "Lignende Værdipapirer"

Udtrykket "lignende værdipapirer" i Ligningsloven § 16 A, stk. 1 er ikke defineret i loven, men Højesteret vurderede, at det må indebære, at der skal være tale om værdipapirer, der efter en samlet vurdering har relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Dette understøttes af anvendelsen af udtrykket i Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2 og forarbejderne hertil, hvor det er anført, at værdipapiret skal give indehaveren en egentlig andelsret i selskabet, så vedkommende er lodtager til en del af selskabets formue.

Ved bedømmelsen af, om et værdipapir er "lignende" en aktie eller et andelsbevis, skal der lægges vægt på de rettigheder, indehaveren har i selskabet, herunder:

• Ret til en andel af selskabets formue i tilfælde af opløsning.
• Mulighed for at overdrage eller på anden måde omsætte værdipapiret.

Der kan ikke på forhånd opstilles ufravigelige betingelser for at anse et værdipapir for "lignende".

Konkret Vurdering af TryghedsGruppen

TryghedsGruppen er omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2. Medlemmerne har imidlertid ikke aktier eller andelsbeviser i TryghedsGruppen. Det afgørende var derfor, om den udbetalte bonus kunne anses for udbytte af lignende værdipapirer.

Højesteret lagde vægt på, at medlemmernes rettigheder i TryghedsGruppen er så begrænsede, at der ikke er tale om lignende værdipapirer. Dette skyldes, at:

• Medlemmerne kan ikke overdrage deres medlemskab.
• Medlemmerne kan ikke opnå en økonomisk gevinst, når de ophører med at være forsikringstagere.
• Medlemmerne er ikke sikret nogen ret til likvidationsprovenu i tilfælde af opløsning i henhold til vedtægterne.

Erhvervsstyrelsens vejledende udtalelse af 18. oktober 2022 kunne ikke føre til en anden vurdering, da den ikke afkræftede, at visse medlemmer eller grupper af medlemmer i givet fald ikke får andel i formuen ved opløsning.

Afgørelse

Højesteret tiltrådte herefter, at der ikke er tale om aktieindkomst i henhold til Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1, og stadfæstede Landsrettens dom.

TryghedsGruppen smba blev pålagt at betale 600.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen og forrentes efter Renteloven § 8 a.