Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 21. marts 2016, vedrørende sprogkrav til mærkning af fødevarer. Virksomheden markedsførte produkterne 'Nakd. Croonet Blis' og 'Nakd. Berry Delight' med ernæringsanprisningen "no added sugar" på engelsk, samt "fri for tilsat sukker" på deres hjemmeside. Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg, at næringsdeklarationen på produkterne ikke var oversat til dansk, hvilket førte til en indskærpelse om, at obligatorisk fødevareinformation skal være anført på dansk eller et sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.
Virksomheden påklagede afgørelsen til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som senere overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte primært, at danskere kan forstå den engelske næringsdeklaration, især da anprisningen "no added sugar" også var på engelsk. Virksomheden fremhævede desuden, at ingredienslisten var oversat til dansk, og at produkterne ikke indeholdt tilsat sukker.
Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og henviste til, at en engelsk næringsdeklaration ikke opfyldte kravet om let forståelighed for forbrugerne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne artikel 15 og Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 3, stk. 1. De påpegede, at ingrediensliste og næringsdeklaration tjener forskellige formål, og at fravær af tilsat sukker ikke ændrer sprogkravet for næringsdeklarationen, som er obligatorisk ved ernæringsanprisninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 7, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse, dog med en præcisering af ordlyden. Nævnet vurderede, at indskærpelsen var en nødvendig afgørelse, der medførte et opfølgende, gebyrbelagt kontrolbesøg, jf. Fødevareloven § 52, stk. 1.
Nævnet fastslog, at anprisningen "no added sugar" er en ernæringsanprisning, da den indikerer særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber ved fødevaren, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 2, stk. 2, litra b, pkt. iii. Som følge heraf er det obligatorisk at angive en næringsdeklaration på produktet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 7, stk. 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne artikel 49.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at obligatorisk fødevareinformation, herunder næringsdeklarationer, skal være anført på dansk eller et sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, jf. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 3, stk. 1. Denne bestemmelse præciserer Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne artikel 15, stk. 1, for Danmarks vedkommende. Nævnet fandt, at engelsk ikke opfylder dette krav, da det adskiller sig væsentligt fra dansk i stavning. Det blev understreget, at bestemmelsen primært sigter mod sprog som svensk og norsk.
Nævnet afviste klagers argument om, at danskere kan forstå den engelske næringsdeklaration, da de gældende sprogregler er utvetydige og detaljerede. Ligeledes ændrede det ikke ved afgørelsen, at ingredienslisten var på dansk, eller at produkterne ikke var tilsat sukker, da næringsdeklarationen er en særskilt og obligatorisk oplysning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 21. marts 2016, men ændrede ordlyden til: "Når en fødevare markedsføres i Danmark skal den obligatoriske fødevareinformation være anført på dansk eller et andet sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk". Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vildledende fødevareinformation. Sagen omhandlede markedsføringen af et produkt som særligt egnet til børn fra 8 måneder og spørgsmålet om, hvorvidt produktet kunne defineres som en "forarbejdet fødevare baseret på cerealier".
Klagen omhandlede:
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Fødevarestyrelsen anmodede efterfølgende Miljø- og Fødevareklagenævnet om at hjemvise sagen, da der var uklarhed om, hvilket af virksomhedens produkter, der var årsagen til sanktionen, samt at produktemballagen var bortkommet.
Sagen omhandler en klage indgivet af en virksomhed over en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende ernæringsanpris...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vild...
Læs mere