Afgørelse om delvist afslag på grøn støtte i 2015 pga. for sen anmeldelse af force majeure

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens delvise afslag på grøn støtte for 2015. Klager havde søgt grundbetaling og grøn støtte for 249,74 ha, hvoraf 243,00 ha var omdriftsarealer, hvilket krævede 12,15 ha miljøfokusområder (MFO). Klager havde anmeldt randzoner, bræmmer og 216,65 ha MFO-efterafgrøder til opfyldelse af kravet.

Kontrol og indledende afgørelser

Ved en fysisk kontrol den 16. oktober 2015 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at klager ikke havde tilsået MFO-arealer i tilstrækkeligt omfang. Klager oplyste, at dette skyldtes usædvanligt regnfuldt vejr. Desuden blev kun 2,23 ha af de anmeldte 9,94 ha bræmmer/randzoner godkendt som MFO-randzone, da klager havde dyrket eller jordbearbejdet i de resterende arealer. Kontrolløren spurgte under besøget, om force majeure var anmeldt, hvilket klager benægtede.

Landbrugsstyrelsen partshørte klager den 20. november 2015. Klager søgte herefter dispensation for kravet om efterafgrøder den 12. december 2015 med henvisning til force majeure og anførte, at randzoneloven var ugyldig. Klager oplyste, at de ikke tidligere havde søgt dispensation, da de ikke kendte til muligheden.

Landbrugsstyrelsen afslog den 19. januar 2016 at anerkende force majeure, da meddelelsen var indgivet for sent i henhold til forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 4, stk. 2. Styrelsen vurderede, at klager var i stand til at give meddelelse om force majeure på kontroltidspunktet, og fristen på 15 arbejdsdage fra den 22. oktober 2015 var overskredet.

Den 14. marts 2016 reducerede Landbrugsstyrelsen klagers grønne støtte med 62,18 ha i henhold til forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 26, da det fastslåede MFO-areal var 5,89 ha mod et krav på 12,11 ha. Reduktionen blev beregnet ved at multiplicere forskellen med 10.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelserne og fastholdt, at de vanskelige vejrforhold i 2015 udgjorde force majeure. Klager mente, at kontrolløren burde have vejledt om fristen for meddelelse af force majeure, og at de havde fået den opfattelse fra medierne, at der var givet en generel dispensation. Klager anførte desuden, at randzoneloven var ugyldig.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen oplyste, at såningskravet for MFO-efterafgrøder i 2015 oprindeligt var den 1. august 2015, men blev udsat til den 3. september 2015 på grund af vejret. Styrelsen fastholdt, at meddelelse om force majeure skulle gives senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor ansøger var i stand til at give meddelelse, hvilket de vurderede var den 3. september 2015, med en deadline den 24. september 2015. Styrelsen henviste til, at kravet om skriftlighed var forordningsbestemt, og at der ikke var dispensationsadgang. De oplyste desuden, at de i august og september 2015 havde udsendt meddelelser og nyheder om muligheden for force majeure på grund af vejrforholdene.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 46, stk. 1, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Nævnet gav ikke medhold i klager over Landbrugsstyrelsens afgørelser om delvist afslag på grøn støtte for 2015. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Betingelser for force majeure

Nævnet fandt, at klager senest på fristdagen for etablering af MFO-efterafgrøder, den 3. september 2015, var i stand til at indgive meddelelse om force majeure eller usædvanlige omstændigheder. Den seneste frist for rettidig meddelelse var derfor 15 arbejdsdage efter den 3. september 2015, dvs. senest den 24. september 2015. Da klager indgav meddelelse den 12. december 2015, var dette for sent til at anvende reglen i forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 4, stk. 1.

Kontrollørens vejledningspligt

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen havde opfyldt sin vejledningspligt gennem udsendte artikler og vejledninger. Nævnet fandt ikke, at kontrolløren ved kontrolbesøget den 22. oktober 2015 havde en specifik vejledningspligt i forhold til reglerne om meddelelse af force majeure, da fristen allerede var udløbet den 24. september 2015. Myndighederne skal alene vejlede personer, der retter henvendelse med spørgsmål i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 1.

Randzonelovens betydning for MFO-randzonerne

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 33, stk. 1, nr. 1, som angiver, at randzoner udlagt efter lov om randzoner kan anvendes som MFO-områder. Selvom randzoneloven er ophævet, skulle betingelserne for randzoner fortsat være opfyldt for at kunne anvende arealerne som MFO-randzone. Da klager havde dyrket eller jordbearbejdet i de anmeldte MFO-randzoner, fandt nævnet, at betingelserne ikke var opfyldt. Nævnet var ikke kompetent til at behandle spørgsmål om Folketingets lovgivning, herunder randzonelovens gyldighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.