Hjemvisning af sag om tilsagn til pleje af græs- og naturarealer

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om hjemvisning i en sag vedrørende tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Sagen omhandler NaturErhvervstyrelsens (nu Landbrugsstyrelsen) afgørelse af 26. marts 2015 om ændring af et tilsagn, j.nr. 32301-13-12218. Klagen blev indgivet af [virksomhed1] på vegne af [person1] den 19. april 2015 og overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at han ikke selv havde indtegnet og placeret de tre tilsagn, og at det ikke var muligt at indtegne det korrekte rådighedsareal i støtteåret 2013. Klageren mente derfor ikke, at han skulle sanktioneres, da fejlen lå i Landbrugsstyrelsens kortgrundlag.

Sagens forløb og Landbrugsstyrelsens afgørelse

Klageren modtog den 26. september 2013 tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for perioden 1. september 2013 til 31. august 2018, omfattende 70 ha fordelt på tre marker. Landbrugsstyrelsen ændrede den 26. marts 2015 tilsagnet, hvilket resulterede i et bortfald af 30,62 ha med virkning fra 1. september 2013. Efter ændringen omfattede tilsagnet 39,38 ha. Landbrugsstyrelsen oplyste senere, at en angivelse af en ændret tilsagnsperiode i afgørelsen var en fejl.

Landbrugsstyrelsens begrundelse for ændringen var, at en del af tilsagnsarealet var omfattet af et andet, tidligere givet tilsagn (j.nr. 3674-09-15180). Dette tidligere tilsagn var blevet genoptaget efter en skelforretningssag i 2013, hvor klageren fik konstateret råderet over et areal, der tidligere var underkendt. Desuden indgik arealer mod vest, som ikke var indtegnet i Fællesskema 2013 og ikke blev afgræsset, heller ikke i det ansøgte tilsagn.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen oplyste i sine bemærkninger af 31. juli 2015, at afgørelsen var baseret på to andre afgørelser af 24. marts 2015 (j.nr. 91-825-0007-03 og j.nr. 3674-09-15180). Styrelsen forklarede, at det nye tilsagn skulle tilpasses kontrolopmålingen og de genoprettede arealer fra den tidligere sag. Da tilsagnet j.nr. 3674-09-15180 var genoptaget, kunne der ikke gives et nyt tilsagn for de samme arealer med start 1. september 2013. Klageren afgav ikke høringssvar til Landbrugsstyrelsens bemærkninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, og har fokuseret på, om Landbrugsstyrelsens afgørelse var truffet på et gyldigt grundlag.

Nævnets vurdering og afgørelse

Nævnet konstaterede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 26. marts 2015 var baseret på to andre afgørelser af 24. marts 2015 (j.nr. 91-825-0007-03 og j.nr. 3674-09-15180). Disse to afgørelser var imidlertid blevet ophævet og hjemvist til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 8. november 2017 (j.nr. 31227 og j.nr. 31228).

Da grundlaget for Landbrugsstyrelsens afgørelse i denne sag således var ophævet, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at afgørelsen ikke var truffet på et gyldigt grundlag. Nævnet ophævede derfor NaturErhvervstyrelsens afgørelse af 26. marts 2015 om ændring af tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Miljø- og Fødevareklagenævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.