Højesteret stadfæster fravigelse af gæsteprincippet ved ekspropriation til elkabel
Sagstype
Almindelig civil sag
Status
Endelig
Dato
15. februar 2022
Sted
Højesteret
Sagsemner
ForvaltningssagFast ejendom og pant
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Partsrepræsentant: Advokat: Jacob Schall Holberg, Advokat: René Offersen,
Rettens personale: Dommer: Poul Dahl Jensen, Dommer: Henrik Waaben, Dommer: Ole Hasselgaard, Dommer: Kurt Rasmussen, Dommer: Jan Schans Christensen,
Part: Appelindstævnte: Energinet,
Partstilknyttet: Mandatar: LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
Sagen omhandlede gyldigheden af et vilkår i en ekspropriationskendelse, hvorved det såkaldte "gæsteprincip" blev fraveget. En række lodsejere og selskaber, repræsenteret af Landbrug & Fødevarer, lagde sag an mod Energinet.
Baggrund for sagen
Energinet havde ved ekspropriation fået ret til at føre et jordkabelanlæg over appellanternes ejendomme. Anlægget var nødvendigt for at tilslutte havmølleparken Kriegers Flak til det danske elnet. I den tinglyste deklaration om anlægget var det specificeret, at gæsteprincippet var fraveget.
Tvistens kerne: Gæsteprincippet
Gæsteprincippet er en ulovbestemt retsgrundsætning, der normalt indebærer, at en ledningsejer (gæsten) skal betale for omkostningerne ved at flytte en ledning, hvis grundejeren (værten) har brug for arealet til et andet formål. Fravigelsen i deklarationen betød, at lodsejerne selv skulle afholde omkostningerne ved en eventuel fremtidig omlægning, som de selv måtte ønske.
Parternes argumenter
- Lodsejerne anførte, at fravigelsen af gæsteprincippet var ugyldig eller ulovlig. De mente, at det var en betalingsregel, og at en generel fravigelse på ekspropriationstidspunktet var for vidtgående, da man ikke kunne vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af fremtidige, ukendte situationer.
- Energinet hævdede, at gæsteprincippet slet ikke fandt anvendelse, da der var tale om ekspropriation mod fuld erstatning, og ikke en frivillig aftale. Subsidiært argumenterede de for, at fravigelsen var gyldig, lovlig og nødvendig for at sikre person- og forsyningssikkerheden samt beskytte anlægget.
Sagen blev anket til Højesteret efter at have været behandlet i Vestre Landsret. Spørgsmålet om, hvorvidt lodsejerne havde modtaget fuld erstatning, var ikke en del af sagen for Højesteret.
Højesteret frifandt Energinet for de principale og mere subsidiære påstande fra lodsejerne og stadfæstede dermed Vestre Landsrets dom.
Højesterets juridiske begrundelse
Lovgrundlaget for ekspropriationen
Retten fastslog, at ekspropriationen var foretaget med hjemmel i Elsikkerhedsloven § 27. Denne bestemmelse tillader ekspropriation til elektriske anlæg, når hensynet til almenvellet kræver det. Loven henviser til Ekspropriationsprocesloven § 2, nr. 2, som giver mulighed for at pålægge indskrænkninger i en ejers råderet over sin ejendom.
Gyldigheden af vilkåret om fravigelse af gæsteprincippet
Højesteret fandt, at der i elsikkerhedsloven var tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte det konkrete vilkår, hvor den enkelte lodsejer selv skal betale for fremtidige omlægninger af jordkablet, som sker på lodsejerens eget initiativ.
Retten lagde vægt på, at vilkåret tjente et sagligt formål. En pligt for lodsejerne til selv at afholde udgifterne ville medvirke til at begrænse omfanget af potentielle fremtidige omlægninger. Dette varetager både forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn, da det sikrer driften af den vigtige forbindelse til havmølleparken Kriegers Flak. Højesteret vurderede, at vilkåret ikke gik videre, end hvad disse hensyn kunne begrunde.
Konklusion
På baggrund af ovenstående konkluderede Højesteret, at vilkåret om at fravige gæsteprincippet var gyldigt og lovligt.
Sagsomkostninger
Appellanterne blev i fællesskab pålagt at betale sagsomkostninger på i alt 80.000 kr. til Energinet. Beløbet skulle betales inden 14 dage og forrentes i henhold til Renteloven § 8a.
Lignende afgørelser