Stadfæstelse af kendelse om varetægtsfængsling efter hjemrejseloven

Sagen omhandler en libysk statsborger, Tiltalte, der indrejste i Danmark i 2014 og siden er blevet straffet og udvist flere gange med indrejseforbud. Den seneste dom fra Københavns Byret den 29. november 2021 idømte ham fængsel i 4 måneder for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 og udviste ham med et indrejseforbud i 6 år. Tiltalte har været varetægtsfængslet siden den 28. oktober 2021.

Sagens Forløb i Instanserne

• Byrettens Afgørelse (29. november 2021):

  • Idømte Tiltalte 4 måneders fængsel og udvisning med indrejseforbud i 6 år.
  • Bestemte, at Tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet under eventuel anke eller indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 1 jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 og 2.

• Landsrettens Afgørelse (21. januar 2022):

  • Anklagemyndigheden anmodede om fortsat varetægtsfængsling, oprindeligt med henvisning til Retsplejeloven § 769, stk. 3 (nu stk. 4) jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 og 2.
  • Anmodningen blev senere ændret til Retsplejeloven § 769, stk. 3 (nu stk. 4) jf. Hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1 på grund af proportionalitetshensyn.
  • Landsretten afsagde kendelse om, at Tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet under anken, indtil der var afsagt dom i sagen, med henvisning til Retsplejeloven § 767, stk. 2 og Hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1.

• Anke og Frafald (februar 2022):

  • Tiltalte frafaldt sin anke den 3. februar 2022, og anklagemyndigheden frafaldt sin kontraanke den 4. februar 2022.
  • Anklagemyndigheden begærede herefter Tiltalte fortsat varetægtsfængslet med henblik på fuldbyrdelse af udvisningen, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 1 jf. Hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1.

• Landsrettens Afgørelse (18. februar 2022):

  • Landsretten afsagde kendelse om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte, indtil fuldbyrdelse kunne iværksættes, med henvisning til Hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1 og Retsplejeloven § 767, stk. 2.

Tiltaltes Anbringender

Tiltalte anførte, at fortsat fængsling kun kunne ske, hvis betingelserne i Hjemrejseloven § 14 var opfyldt, da han den 15. januar 2022 havde været varetægtsfængslet i 80 dage, svarende til 2/3 af den idømte straf. Han argumenterede for, at der skulle være reel udsigt til udsendelse inden for rimelig tid, hvilket anklagemyndigheden ikke havde sandsynliggjort. Desuden mente han, at landsrettens kendelse led af en mangel, da han ikke fik adgang til at være til stede og udtale sig, da fængslingsgrundlaget blev ændret, jf. Retsplejeloven § 764, stk. 2.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden fastholdt, at betingelserne for varetægtsfængsling efter Hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1 var opfyldt, og at landsrettens kendelse var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De anførte, at udsendelsesmuligheder er en del af proportionalitetsvurderingen, men ikke en absolut betingelse for fængsling. De bestred også, at Tiltalte havde krav på at være til stede ved landsrettens afgørelse, da Retsplejeloven § 769, stk. 4 ikke henviser til Retsplejeloven § 764, stk. 2 eller Retsplejeloven § 767, stk. 1, 5. og 6. pkt..

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte. Højesteret fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling efter Hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1 var opfyldt den 18. februar 2022. Det forhold, at der ikke på dette tidspunkt var fremlagt oplysninger om udsigten til udsendelse inden for rimelig tid, kunne ikke føre til, at Tiltalte ikke kunne varetægtsfængsles. Højesteret fastslog endvidere, at Tiltalte ikke havde krav på at være til stede ved landsrettens afgørelse om fortsat varetægtsfængsling under anken, da Retsplejeloven § 769, stk. 4 ikke henviser til Retsplejeloven § 764, stk. 2 eller Retsplejeloven § 767, stk. 1. Selvom landsretten burde have fastsat en frist for varetægtsfængslingens varighed, fandt Højesteret, at den manglende frist ikke kunne føre til tilsidesættelse af kendelsen, da Københavns Byret efterfølgende havde fastsat en frist.