Påtale til bygningssagkyndig for mangelfuld tilstandsrapport og uberettiget fravalg af bygninger

Sagen omhandler en teknisk revision af en tilstandsrapport, hvor en bygningssagkyndig modtog en påtale for adskillige fejl og mangler. Revisionen blev udført af en syns- og skønsmand, som fandt rapporten fejlbehæftet på flere væsentlige punkter.

Uberettiget fravalg af sekundære bygninger

Den mest alvorlige fejl var, at den bygningssagkyndige uberettiget havde fravalgt at gennemgå fem sekundære bygninger (lade, stald, maskinhus m.v.) med henvisning til deres stand og konstruktion. Syns- og skønsmanden vurderede, at bygningerne var brugbare og havde en betydelig byggeteknisk værdi, og at fravalget derfor var i strid med reglerne. Den bygningssagkyndige erkendte fejlen og forklarede, at han fejlagtigt havde fulgt en ejendomsmæglers oplysning om, at bygningerne kunne udelades, da de var registreret som erhverv.

Manglende anvendelse af "50-procent reglen"

Den bygningssagkyndige havde undladt at vurdere, om det var muligt at udarbejde en tilstandsrapport for ejendommen, der var en blanding af bolig og erhverv. Ifølge Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige skulle den såkaldte "50-procent regel" have været anvendt for at afklare dette.

Øvrige fejl og mangler i rapporten

Udover de principielle fejl fandt syns- og skønsmanden en række konkrete fejl i beskrivelsen af ejendommens bygninger, herunder:

• Et drivhus på 8 m² var ikke registreret i rapporten.
• Ukorrekt karaktergivning af skader (f.eks. K1 i stedet for K3 for et potentielt utæt gulvafløb).
• Ufuldstændige beskrivelser af skader, f.eks. afskalninger på tagplader og arten af en sokkelrevne.
• Manglende bemærkninger i punkter, hvor der ikke var skader.
• Fejlplacering af observationer under forkerte punkter i rapporten.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige tildelte den bygningssagkyndige en påtale.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at fejlene i tilstandsrapporten var veldokumenterede af syns- og skønsmanden. Samlet set var rapporten så fejlbehæftet, at den kunne være misvisende for en bruger. Nævnet lagde vægt på, at den bygningssagkyndige ikke havde udvist den professionelle omhu, som forventes i henhold til Bekendtgørelse om huseftersynsordningen § 14. Den bygningssagkyndige mødte under nævnsbehandlingen og erkendte sine forsømmelser.

Afgørelsen blev truffet i medfør af Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. § 3, stk. 1. En påtale er gældende i tre år og medfører, at endnu en tilstandsrapport fra den sagkyndige udtages til teknisk revision.