Fratagelse af dansk statsborgerskab efter tilslutning til Islamisk Stat

Sagen omhandler en dansk statsborgers administrative fratagelse af sin danske indfødsret, truffet af Udlændinge- og Integrationsministeriet den 17. juni 2020. Sagsøgeren, der også har iransk statsborgerskab, rejste frivilligt til Syrien i maj 2015 og tilsluttede sig Islamisk Stat (IS). Hun deltog ikke i kamphandlinger, men udøvede aktiviteter, der bidrog til at opretholde og konsolidere IS' position i området. Hun giftede sig med et australsk IS-medlem og fik to børn (et tredje barn døde). I marts 2019 blev hun taget til fange af Syrian Democratic Forces og tilbageholdt i al-Hol-lejren i Syrien.

Ministeriets Afgørelse

Ministeriet fratog sagsøgeren hendes danske indfødsret med henvisning til Indfødsretsloven § 8 B, stk. 3, da hendes handlemåde blev anset for at være til alvorlig skade for landets vitale interesser. Ministeriet lagde vægt på, at sagsøgeren havde realiseret det objektive gerningsindhold i Straffeloven § 114 e, stk. 1 (støtte til terrorgruppe) og Straffeloven § 114 j, stk. 1 (indrejse/ophold i forbudte områder).

Sagsøgerens Påstande

Sagsøgeren nedlagde påstand om underkendelse af ministeriets afgørelse og anførte, at fratagelsen var vilkårlig, stred mod almindelig retsfølelse og Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 (forbud mod tortur), 6 (ret til retfærdig rettergang), 8 (ret til privatliv og familieliv) og 13 (adgang til effektive retsmidler) samt FN's Børnekonvention artikel 2, 3, 6 og 9. Hun gjorde desuden gældende, at partshøringen var mislykket, da hun var frihedsberøvet og ikke havde adgang til sin e-Boks.

Sagens Forløb ved Landsretten

Sagen blev anlagt ved Københavns Byret og henvist til Østre Landsret i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1. Der var en længerevarende skriftveksling om sagsøgerens mulighed for at afgive forklaring fra al-Hol-lejren. Landsretten afviste sagsøgerens anmodning om at blive bragt til Danmark for at afgive forklaring, men etablerede mulighed for videoforklaring fra lejren. Sagsøgeren valgte dog ikke at afgive forklaring under hovedforhandlingen, da hun følte sig chokeret og uforberedt.

Bevisførelse

Landsretten lagde vægt på oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Udenrigsministeriet, samt vidneforklaringer fra sagsøgerens mor og søster. Det blev anset for godtgjort, at sagsøgeren frivilligt rejste til Syrien for at tilslutte sig IS og bidrog til opretholdelsen af kalifatet som kone og husmor. Hendes iranske statsborgerskab betød, at hun ikke blev statsløs ved fratagelsen af det danske statsborgerskab.

Østre Landsret frifandt Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvilket stadfæstede ministeriets afgørelse om at fratage sagsøgeren hendes danske indfødsret. Retten fandt, at sagsøgerens handlinger var til alvorlig skade for landets vitale interesser, og at fratagelsen var proportional og ikke stred mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's Børnekonvention. Landsretten fandt desuden, at partshøringen var foretaget forskriftsmæssigt, og at sagsøgeren havde haft tilstrækkelige muligheder for at deltage i retssagen. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger.