Direktør og bestyrelsesmedlemmer dømt for overtrædelse af investeringsforeningsloven

Sagen omhandler fire tiltalte (T1, T2, T3 og T4), der i deres egenskab af henholdsvis direktør og daglige leder (T1) samt bestyrelsesmedlemmer (T2, T3 og T4) i en investeringsforening, blev tiltalt for overtrædelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Sagens Baggrund

Anklageskriftet blev modtaget den 13. juli 2009. Anklagemyndigheden påstod bødestraf, mens de tiltalte påstod frifindelse eller subsidiært rettens mildeste dom.

Anklagen vedrørte, at de tiltalte i forbindelse med og i forlængelse af foreningens omlægning af porteføljen i afdeling Danske Obligationer i marts 2007, undlod at sikre og føre kontrol med, at placeringsgrænserne for investeringer blev overholdt. Dette udviste grov forsømmelse eller skødesløshed, idet:

• Overinvestering i samme koncern: Mellem 56,6% og 60% af afdelingens formue var i perioden 8. marts 2007 til 21. november 2007 investeret i obligationer udstedt af Totalkredit og Nykredit, som er emittenter i samme koncern.
• Overinvestering i enkelt emittent: Mellem 32,3% og 34,6% af afdelingens formue var i perioden 8. marts 2007 til 21. november 2007 investeret i obligationer udstedt af Realkredit Danmark.
• Samlet overskridelse af grænser: Den samlede værdi af investeringer af mere end 5% af afdelingens formue i obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern oversteg 80% af afdelingens formue i perioden 8. marts 2007 til 3. december 2007.

Forklaringer fra Tiltalte og Vidner

Tiltalte 1 (T1)

T1 forklarede, at han blev direktør for investeringsforeningen i marts 2006. Han havde begrænset kendskab til lovgivningen i starten, men studerede den efterfølgende. Han mente, at bestyrelsen havde et indgående kendskab til regelsættet. T1 var involveret i den daglige drift og havde nær kontakt med bestyrelsen. Han opfattede Danske Banks vejledning som tilstrækkelig og mente, at foreningen havde styr på investeringsreglerne, selvom Finanstilsynet i november 2006 havde konstateret fejl og mangler, som blev rettet.

Tiltalte 2 (T2)

T2 tilsluttede sig i det væsentligste T1's forklaring.

Tiltalte 3 (T3)

T3 forklarede, at investeringsforeningen blev startet omkring år 2000 med en etisk profil. Han sad i bestyrelsen for administrationsselskabet og kom senere i bestyrelsen for investeringsforeningen. Han benyttede sin forbindelse til Danske Bank for at oprette en rådgivningsaftale, da foreningen havde brug for ekstern rådgivning.

Vidneforklaringer

• Vidne 1 (Danske Bank investeringsrådgiver): Forklarede, at der ikke var en formel skriftlig rådgivningsaftale mellem banken og investeringsforeningen. Vidnet gav generelle anbefalinger, men rådgav ikke om den specifikke sammensætning af porteføljen. Han var overrasket over, at hans e-mail blev brugt direkte som investeringsstrategi uden hensyn til placeringsreglerne.
• Vidne 2 (Finanstilsynet inspektør): Forklarede, at Finanstilsynet i november 2007 opdagede, at investeringsgrænserne ikke var overholdt. Han fandt, at foreningen ikke havde styr på lovens regler om placeringsgrænser, og at bestyrelsesprotokollerne ikke indeholdt oplysninger om regelmæssige redegørelser om investeringsgrænserne, hvilket var usædvanligt. Han understregede, at reglerne om risikospredning er centrale for investeringsforeninger.
• Vidne 3 (Danske Bank underdirektør): Bekræftede, at der ikke var en formaliseret investeringsrådgivningsaftale. Banken rådgav alene om markedsforventninger og påtog sig ikke ansvar for foreningens investeringer. Banken modtog aldrig vederlag fra investeringsforeningen.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten lagde til grund, at Investeringsforeningen i perioden fra den 8. marts 2007 til henholdsvis den 21. november og den 3. december 2007 overskred placeringsgrænserne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 93, stk. 1, nr. 2, som beskrevet i anklageskriftet.

Ansvar for Overholdelse af Placeringsgrænser

Retten fastslog, at de tiltaltes opfattelse af Danske Banks vejledning som egentlig rådgivning ikke fritog dem for deres selvstændige ansvar som direktør og bestyrelsesmedlemmer. Det var deres pligt at påse, at investeringer af foreningens midler skete i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Grov Forsømmelse eller Skødesløshed

Reglerne om risikospredning blev anset for et centralt og fundamentalt område for en investeringsforening. Retten fandt, at de tiltaltes manglende undersøgelse og kontrol af reglernes overholdelse havde medført en langvarig og massiv overskridelse af placeringsgrænserne. Dette blev karakteriseret som grov forsømmelse eller skødesløshed, og de tiltalte blev fundet skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Strafudmåling

Straffen blev fastsat efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 132, stk. 1 og stk. 5, jf. § 93, stk. 1, nr. 2.

Retten idømte hver af de tiltalte en bøde på 6.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.

Formildende Omstændigheder

Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på, at de tiltalte ikke tidligere havde modtaget et påbud fra Finanstilsynet, og at tabsrisikoen for foreningen og investorerne var relativt begrænset.

Afgørelse

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.