Svig med COVID-19 hjælpepakker: Straffastsættelse og tillægsbøde efter lovændring

Sagens Baggrund

Sagen omhandler en Tiltalt, der er fundet skyldig i svig med offentlige midler af særlig grov karakter. Forholdene vedrørte ansøgninger om lønkompensation og anden støtte fra hjælpepakker, der blev etableret som følge af COVID-19-epidemien. Tiltalte gav urigtige eller vildledende oplysninger til Erhvervsstyrelsen og anvendte falske ansættelseskontrakter. Den samlede tilsigtede vinding var ca. 1,7 mio. kr.

Tidligere Instanser

Sagen blev først behandlet af Københavns Byret den 25. november 2020 og derefter af Østre Landsrets 5. afdeling den 11. juni 2021. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 3.400.000 kr. Desuden blev Tiltalte frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i 5 år i henhold til Straffeloven § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 3.

Anklager og Påstande

• Tiltalte ankede dommen med påstand om formildelse af frihedsstraffen og frifindelse for bestemmelsen om rettighedsfrakendelse. Tiltalte argumenterede for, at frihedsstraffen efter de seneste lovændringer alene skulle fastsættes til omkring det dobbelte af normal praksis, og at den burde anses for udstået med varetægtsfængslingen. Desuden anførte Tiltalte, at der ikke burde fastsættes tillægsbøde for forhold begået før ikrafttræden af Straffeloven § 81 d, og at tillægsbøden i hvert fald ikke burde overstige 2.375.000 kr.
• Anklagemyndigheden påstod formildelse af frihedsstraffen, forhøjelse af tillægsbøden og stadfæstelse af bestemmelsen om rettighedsfrakendelse. Anklagemyndigheden mente, at frihedsstraffen burde fastsættes til ikke under 3 år, og at tillægsbøden skulle forhøjes til 3.450.000 kr.

Retsgrundlag og Lovændringer

Sagen blev behandlet under hensyntagen til flere ændringer i lovgivningen vedrørende strafskærpelse for COVID-19-relateret kriminalitet:

• Lov nr. 349 af 2. april 2020 indførte Straffeloven § 81 d, som skærpede straffen for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-epidemien. Ifølge Straffeloven § 81 d, stk. 1 kunne straffen forhøjes til det dobbelte, og ifølge Straffeloven § 81 d, stk. 2 kunne den forhøjes til det firedobbelte, hvis overtrædelsen vedrørte uberettiget opnåelse af kompensation fra hjælpepakker. Straffeloven § 81 d, stk. 3 fastsatte, at tillægsbøder efter Straffeloven § 50, stk. 2 skulle udmåles med vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding.

• Lov nr. 289 af 27. februar 2021 udskød den oprindelige "solnedgangsklausul" for § 81 d, så bestemmelsen forblev i kraft indtil den 1. januar 2022.

• Lov nr. 893 af 21. juni 2022 (med virkning fra 1. juli 2022) ændrede anvendelsen af § 81 d for sager pådømt efter denne dato. Det blev bestemt, at strafskærpelsen efter Straffeloven § 81 d, stk. 2 ikke længere skulle finde anvendelse, mens Straffeloven § 81 d, stk. 1 (fordobling) og Straffeloven § 81 d, stk. 3 (tillægsbøde) fortsat skulle anvendes. Dette skete af hensyn til belægsforholdene i kriminalforsorgen.

Sagens Forhold

Tiltalte var varetægtsfængslet fra den 22. maj 2020 til den 17. januar 2022.

• Forhold 1, 2 og 4 angik samlet svig for ca. 1,1 mio. kr. og blev begået, inden Straffeloven § 81 d trådte i kraft.
• Forhold 3 og 5 angik samlet svig for ca. 600.000 kr. og blev begået, mens Straffeloven § 81 d var i kraft. Disse forhold var omfattet af Straffeloven § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1.

Højesterets Vurdering af Retsgrundlaget

Højesteret bemærkede, at ophævelsen af Straffeloven § 81 d den 1. januar 2022 skyldtes en "solnedgangsklausul" i lovgivningen, hvilket indebærer, at ophøret af bestemmelsens gyldighed beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold. Det følger af Straffeloven § 3, stk. 1, at forhold begået, mens § 81 d var i kraft, men pådømt efter ophævelsen, skal bedømmes efter § 81 d.

Særligt for sager pådømt fra og med den 1. juli 2022 gælder det, at strafskærpelse efter Straffeloven § 81 d, stk. 2 ikke skal ske, mens Straffeloven § 81 d, stk. 1 og Straffeloven § 81 d, stk. 3 fortsat skal anvendes. Dette betyder, at straffen som udgangspunkt forhøjes til omkring det dobbelte, ikke det firedobbelte, i forhold til tilsvarende overtrædelser uden COVID-19-sammenhæng.

Højesterets Vurdering af Straffastsættelsen

Højesteret lagde vægt på karakteren af de begåede forhold, herunder at Tiltalte adskillige gange søgte om tilskud på vegne af forskellige selskaber og foreninger med angivelse af en lang række personer og efter forskellige støtteordninger. Det blev ikke tillagt betydning, at der ikke lykkedes at få udbetalt noget beløb. Højesteret fastsatte frihedsstraffen til fængsel i 2 år.

Højesterets Vurdering af Tillægsbøden

Før indførelsen af Straffeloven § 81 d var det ikke praksis efter Straffeloven § 50, stk. 2 at idømme tillægsbøder i sager af den foreliggende karakter. Derfor fandt Højesteret ikke grundlag for tillægsbøde for de beløb, der angår perioden før ikrafttrædelsen af § 81 d.

For de øvrige beløb, der blev søgt om, mens § 81 d var i kraft, fastsatte Højesteret tillægsbøden til det firedobbelte af den tilsigtede vinding, hvilket udgjorde 2.375.000 kr., i overensstemmelse med forarbejderne til Straffeloven § 81 d, stk. 3 og lovændringen i 2022.

Højesterets Vurdering af Rettighedsfrakendelse

Højesteret tiltrådte, at der var grundlag for rettighedsfrakendelse som sket af landsretten. Dette skyldtes Tiltaltes handlinger på vegne af fem forskellige virksomheder og foreninger, hvor han urigtigt angav ansatte og søgte støtte fra tre forskellige hjælpepakker med en tilsigtet økonomisk vinding på godt 1,6 mio. kr. Kriminalitetens karakter og omfang begrundede en nærliggende fare for misbrug af stilling.

Domskonklusion

Landsrettens dom blev stadfæstet med følgende ændringer:

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.