Afgørelse om afdragsfrihed på billån under uddannelse og kommunens klageret

En 25-årig mand, der i 2002 fik bevilget bilstøtte på erhvervsmæssigt grundlag, opsagde i september 2003 sit arbejde som kontorassistent for at påbegynde en 2-årig uddannelse til markedsøkonom med SU-støtte. Amtskommunen afslog hans ansøgning om afdragsfrihed på billånet under uddannelsen. Begrundelsen var, at han frivilligt havde opsagt et relevant og selvforsørgende arbejde, der var foreneligt med hans helbredsmæssige skånebehov, og at uddannelsen ikke var led i revalidering.

Det sociale nævn ændrede Amtskommunens afgørelse og bevilgede afdragsfrihed. Nævnet vurderede, at uddannelsen sigtede mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, og lagde vægt på hans alder, tidligere uddannelse, uddannelsens varighed og SU-støtten. Nævnet fandt ikke, at Amtskommunens begrundelse for afslag var lovlig.

Både Amtskommunen og Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. Sagen blev behandlet principielt for at afklare to hovedspørgsmål:

• Om ret til afdragsfrihed under uddannelse alene afhænger af, om uddannelsen sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, eller om tidligere uddannelse og arbejde også kan inddrages.
• Om en kommune er klageberettiget til Ankestyrelsen i en bilstøttesag, hvor amtskommunen har truffet afgørelse i første instans.

Ansøgeren blev fundet berettiget til afdragsfrihed på sit billån under uddannelsen til markedsøkonom. Ankestyrelsen fastslog, at det afgørende kriterium for afdragsfrihed under uddannelse er, at uddannelsen sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, jf. bilbekendtgørelsens § 4, stk. 8. Der er ikke hjemmel til at afslå afdragsfrihed med henvisning til, at ansøgeren i forvejen har en uddannelse, der gør ham selvforsørgende i et job, der harmonerer med hans skånebehov. Ankestyrelsen var således enig med Det sociale nævn på dette punkt.

Kommunens klageadgang

Ankestyrelsen afgjorde endvidere, at Kommunen ikke kunne indbringe Det sociale nævns afgørelse om bilstøtte for Ankestyrelsen med anmodning om principiel eller generel behandling. Begrundelsen var:

• Ifølge Retssikkerhedsloven § 63 kan Ankestyrelsen optage en nævnsafgørelse til behandling, hvis den har principiel eller generel betydning. Klageberettiget er den person, afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen.
• Ankestyrelsen fortolkede bestemmelsen således, at det er en forudsætning for at anmode om principiel behandling, at den pågældende myndighed (kommune eller amtskommune) har truffet afgørelse i første instans.
• I denne sag havde Amtskommunen truffet afgørelse i første instans, og Kommunen havde alene en indstillingsret. Kommunen er ikke berettiget til at klage over en amtskommunes førsteinstansafgørelse om bilstøtte til nævnet, jf. Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1.
• Som offentlig myndighed er en kommune som udgangspunkt ikke klageberettiget over en anden myndigheds afgørelser uden særlig hjemmel, af hensyn til borgernes retsstilling.