Direkte krav mod forsikringsselskab: Beregning af erstatning baseret på hypotetiske reparationsomkostninger

Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra en polsk domstol angående fortolkningen af artikel 18 (Direkte krav) og artikel 3 (Lovpligtig forsikring) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer.

De nationale tvister udspringer af, at skadelidte ejere af beskadigede køretøjer rejser direkte krav mod skadevolderens forsikringsselskaber. Centralt er konflikten mellem to metoder til beregning af erstatningen: Enten baseret på de anslåede, men endnu ikke afholdte, 'hypotetiske reparationsomkostninger', eller baseret på den såkaldte 'differentialmetode' (forskellen mellem køretøjets værdi før og efter skaden).

Ifølge polsk praksis kunne skadelidte kræve erstatning baseret på hypotetiske reparationsomkostninger, selvom de havde solgt det beskadigede køretøj. Forsikringsselskaberne argumenterede for, at dette medførte ugrundet berigelse for skadelidte og ønskede erstatningen begrænset til det faktiske økonomiske tab, medmindre reparationen kunne dokumenteres.

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om EU-retten forhindrer nationale regler i at begrænse det direkte krav mod forsikringsselskabet til udelukkende at være en økonomisk erstatning, og i hvilket omfang beregningsmetoder eller betingelser for udbetaling kan begrænse skadelidtes ret til fuld erstatning, herunder i situationer, hvor køretøjet er blevet solgt.

Domstolen fastslog, at direktivet 2009/103/EF ikke er til hinder for nationale regler, der begrænser forsikringsselskabets ydelse til udelukkende at være af økonomisk art, men forbyder samtidig enhver begrænsning, der undergraver skadelidtes ret til fuld erstatning.

Afgørelse vedrørende erstatningsform

Direktivets artikel 18 skal fortolkes således, at det:

• Ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter, at den eneste måde, hvorpå der kan opnås erstatning fra forsikringsselskabet via et direkte krav, er ved udbetaling af en økonomisk erstatning (pengeydelse).
• Dette skyldes, at det direkte krav giver skadelidte mulighed for at påberåbe sig forsikringsaftalen, og hvis forsikringsselskabets ydelse i henhold til aftalen udelukkende er økonomisk, kan det direkte krav ikke omfatte naturalopfyldelse (fysisk reparation).

Afgørelse vedrørende beregningsmetoder og betingelser

Direktivets artikel 18 er imidlertid til hinder for:

• Beregningsmetoder for erstatningen og betingelser for udbetalingen heraf, for så vidt som disse i forbindelse med et direkte krav bevirker, at forsikringsselskabets forpligtelse i henhold til artikel 3 til at dække den , som skadevolderen skal yde skadelidte for den lidte skade, udelukkes eller begrænses.