Command Palette

Search for a command to run...

Landsrettens stadfæstelse af varetægtsfængsling i sag om trusler mod politibetjente under henvisning til COVID-19

Sagstype

Kendelse

Dato

1. april 2020

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Instans

Vestre Landsret, Viborg

Beskrivelse

Covid-19, varetægtsfængsling, vold eller trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste, hostet direkte mod tjenestegørende polititjenestemands ansigt og råbt "jeg har corona", hensyn til retshåndhævelsen, S varetægtsfængslet.

Bemærkning

LR stadfæstede byrettens afgørelse, om at der var grundlag for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2.

Sagen omhandler en kæresag ved Vestre Landsret vedrørende en kendelse om varetægtsfængsling af S, afsagt af Retten i Aarhus. S var sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1 for vold eller trussel om vold mod tjenestegørende politibetjente.

Anklagens påstand

Anklagemyndigheden sigtede S for den 30. marts 2020 at have råbt "jeg har corona - gå væk - jeg har corona" eller lignende, kastet et stykke papir, han havde tørret næsen og munden med, mod betjentene, og derefter hostet flere gange direkte imod dem på kort afstand. Anklageren påstod S varetægtsfængslet i fire uger i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 2.

Anklagemyndigheden argumenterede for, at der forelå en særligt bestyrket mistanke baseret på de tre forurettede betjentes samstemmende forklaringer. Det blev fremhævet, at handlingen var særligt alvorlig i lyset af den daværende COVID-19-pandemi og politiets kritiske samfundsfunktion. Den forventede straf blev anslået til mindst 60 dages ubetinget fængsel, potentielt skærpet efter Straffeloven § 81.

Forsvarets påstand

S nægtede sig skyldig og påstod løsladelse. Forsvareren anførte, at S ikke havde til hensigt at skade nogen, og at der var tale om misforståelser. S forklarede, at han lider af angst og var beruset, og at han kun havde sagt "Jeg har i hvert fald ikke corona". Han hoster meget på grund af rygning og mente, at politiet havde overreageret. Forsvareren argumenterede for, at der ikke var tilstrækkelig grundlag for en særligt bestyrket mistanke, og at betingelserne for varetægtsfængsling ikke var opfyldt, idet en lignende sag (U 2019.684) havde resulteret i en straf på 40 dages fængsel.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens kendelse om varetægtsfængsling af S. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse for, at der forelå en særligt bestyrket mistanke om, at S havde overtrådt Straffeloven § 119, stk. 1.

Byretten havde fundet, at S's handlinger – herunder at hoste direkte mod tjenestegørende betjente på kort afstand med samtidig henvisning til corona – måtte karakteriseres som trusler. Retten vurderede, at en lovovertrædelse af denne karakter kunne forventes at medføre en ubetinget fængselsstraf på mindst 60 dage. På denne baggrund fandt både byretten og landsretten, at betingelserne for varetægtsfængsling i Retsplejeloven § 762, stk. 2 var opfyldt, idet hensynet til retshåndhævelsen krævede, at S ikke var på fri fod.

Lignende afgørelser