Erstatning for anholdelse og varetægtsfængsling

Denne sag omhandler et krav om erstatning for uberettiget anholdelse og varetægtsfængsling, fremsat af en erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden.

Sagens Baggrund

Erstatningssøgende blev anholdt og varetægtsfængslet i perioden fra den 25. november 2007 kl. 01.31 til den 6. december 2007 kl. 11.00. Sigtelsen lød på overtrædelse af Straffeloven § 245 (vold) og Straffeloven § 291 (hærværk).

Erstatningssøgende blev senere frifundet for den rejste tiltale ved Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2009.

Erstatningskravets Opgørelse

Erstatningssøgende fremsatte et krav om erstatning på principalt 35.137 kr. og subsidiært 30.739 kr. Kravet blev indbragt for retten af Politidirektøren i København i medfør af Retsplejeloven § 1018 f og Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1. Kravet var opgjort som følger:

Anklagemyndigheden bestred ikke selve opgørelsen af kravet, men nedlagde påstand om, at erstatningssøgende ikke skulle tillægges erstatning, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3. Kravet vedrørende ødelagt tøj henvistes til Rigspolitichefen i henhold til Justitsministeriets cirkulære af 20. juni 1989.

Forklaringer under Sagen

Der blev afgivet forklaringer af erstatningssøgende og fire politiassistenter (Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4).

Erstatningssøgendes Forklaring

Erstatningssøgende fastholdt sin tidligere forklaring og nægtede at have forsøgt at flygte, da politiet ankom. Han huskede ikke at have løbet eller gået specielt hurtigt, eller at nogen skulle have råbt efter ham. Han blev bidt af en politihund i begge sider af kroppen, hvilket ødelagde hans tøj. Han arbejdede som tømrer, men var hjemsendt på grund af byggekrisen, og bekræftede opgørelsen af tabt arbejdsfortjeneste.

Politiassistent Vidne 1's Forklaring

Vidne 1, en hundefører, forklarede, at de blev sendt til en voldssag. De observerede to personer, der matchede signalementet, og som satte hastigheden op, da politibilen standsede. Vidnet råbte to gange "det er politiet, stands eller jeg slipper hunden", men den ene person (erstatningssøgende) fortsatte med at løbe. Hunden blev sluppet og bed personen i siden. Vidnet bemærkede, at den anholdte havde overfladiske skrabemærker og hul i jakken efter hundebiddet.

Politiassistent Vidne 2's Forklaring

Vidne 2 forklarede, at de to personer registrerede politibilen og satte hastigheden op, da de blev anråbt af politiet. Vidnet tog fat i den ene person og anholdt ham. Han bemærkede blod på den anholdtes hænder og tøj, men kunne ikke sige, om den anden person blev bidt af politihunden.

Politiassistent Vidne 3's Forklaring

Vidne 3, der var sammen med erstatningssøgende, forklarede, at de gik fra et værtshus i flere små grupper. Vidnet så politibilen ankomme og politifolk foretage anholdelser. Vidne 3 huskede, at Vidne 4 gjorde modstand, men at erstatningssøgende stod på stedet og ikke løb. Vidne 3 så ingen politihund og mente, at erstatningssøgende ville have løbet, hvis der var en hund efter ham.

Politiassistent Vidne 4's Forklaring

Vidne 4, der var sammen med erstatningssøgende, forklarede, at de begge standsede, da de blev anråbt af politiet fra en bil. Vidne 4 huskede ikke, om der blev sagt "politi", men de standsede begge. Vidne 4 blev ikke bidt af en hund og så ikke erstatningssøgende blive anholdt.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten afgjorde sagen ved stemmeflertal.

Flertallets Begrundelse

To dommere fandt, at det ikke var godtgjort, at erstatningssøgende selv havde givet anledning til anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling. På denne baggrund blev erstatningspåstanden taget til følge i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1.

Mindretallets Begrundelse

Én dommer lagde til grund, baseret på politiassistent Vidne 1's forklaring, at erstatningssøgende løb fra stedet, da politiet ankom, og at han to gange blev anråbt af politiet med anmodning om at standse, uden at han efterkom dette. Det blev også lagt til grund, at erstatningssøgende ikke var egnet til afhøring efter indtransport til politistationen.

Denne dommer fandt, at erstatningssøgende forud for anholdelsen havde udvist egen skyld, og at der derfor ikke burde tillægges ham erstatning for det første døgn af varetægtsfængslingen samt for ødelagt tøj, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3. Dog var denne dommer enig med flertallet i, at erstatningssøgende ikke selv havde givet anledning til varetægtsfængslingen i de resterende 11 døgn og tabt arbejdsfortjeneste, og at disse krav derfor skulle tages til følge.

Dommens Udfald

Erstatningssøgende blev tilkendt 35.137,00 kr. i erstatning med sædvanlig procesrente. Procesrenten beregnes fra den 12. marts 2009 for 30.739 kr. og fra den 23. marts 2009 for de resterende 4.398 kr.

Sagens omkostninger, herunder 13.500 kr. plus moms i salær til den beskikkede advokat, advokat Hanne Reumert, udredes endeligt af statskassen.