Lovliggørelse af Carport på Privat Fællesvej: Vejdirektoratets Vejledning om Nedlæggelse og Vejstatus

En kommune har anmodet Vejdirektoratet om vejledning i en sag om lovliggørelse af en carport, der blev opført i 1970'erne på et areal, der er registreret som privat fællesvej. Ejeren af ejendommen, hvor carporten er placeret, har ved en skelforretning vundet ejendomsret til arealet ved hævd. Kommunen er i tvivl om, hvorvidt vejarealet kan nedlægges efter privatvejslovens regler.

Sagens Kerne: Vejens Juridiske Status

Det centrale spørgsmål er, om det pågældende areal juridisk set kan betragtes som en privat fællesvej. En privat fællesvej er defineret i Lov om private fællesveje § 10, nr. 3 som et færdselsareal for andre ejendomme. For at kommunen kan anvende privatvejslovens regler, herunder bestemmelserne om nedlæggelse, skal det kunne dokumenteres, at andre ejendomme har en færdselsret (vejret) til arealet.

Vejdirektoratets Juridiske Vurdering

Vejdirektoratet fastslår, at procedurerne for nedlæggelse i Lov om private fællesveje §§ 71-78 forudsætter, at arealet har status som privat fællesvej. Kommunen kan ikke træffe afgørelse i privatretlige tvister om, hvorvidt der eksisterer en vejret, eller om der er vundet hævd. Sådanne tvister skal afgøres ved domstolene.

Direktoratet henviser dog til Lov om private vejrettigheder § 1, som skaber en formodning for, at der eksisterer en vejret, hvis vejen er vist på matrikelkortet og udgør den eneste eller væsentligste adgang til en ejendom.

Kommunens Undersøgelsespligt

Det påhviler kommunen, som vejmyndighed og i henhold til det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, at undersøge og dokumentere arealets status. Kommunen skal:

• Undersøge, om der findes vejberettigede til arealet.
• Kontakte ejeren af arealet for at afklare, om denne anerkender, at arealet er en privat fællesvej.
• Vurdere, om arealet nogensinde har været anlagt eller anvendt som vej.

Hvis undersøgelsen viser, at arealet ikke er en privat fællesvej, kan det ikke administreres efter privatvejsloven. I så fald skal en eventuel ændring af arealets status ske efter reglerne i anden lovgivning, f.eks. udstykningsloven.

Alternative Løsninger

Vejdirektoratet påpeger, at hvis arealet er en privat fællesvej, findes der en alternativ løsning til nedlæggelse. Kommunen kan overveje at meddele en tilladelse til, at carporten permanent optager en del af vejarealet. Dette kaldes særråden og reguleres i Lov om private fællesveje § 66, stk. 1. En sådan tilladelse vil lovliggøre den eksisterende situation uden at ændre vejens status.

Vejdirektoratet udtaler, at en kommune kun kan anvende procedurerne for nedlæggelse af en privat fællesvej efter Privatvejslovens §§ 71-78, hvis kommunen først kan dokumentere, at det pågældende areal reelt har status som en privat fællesvej. Det påhviler kommunen, i henhold til det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, at fastslå, om andre ejendomme har vejret til arealet. Hvis arealet ikke er en privat fællesvej, kan det ikke administreres efter privatvejsloven, og sagen skal muligvis håndteres via matrikulær berigtigelse. Som et alternativ til nedlæggelse, hvis vejen er en privat fællesvej, kan kommunen overveje at give en tilladelse til særråden for carporten i henhold til Privatvejslovens § 66. Spørgsmål om hævd og vejret er privatretlige og skal afgøres ved domstolene.