Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en voldelig hændelse mellem to klassekammerater, der opstod i forlængelse af en konflikt på deres skole. En verbal ordudveksling udviklede sig hurtigt til en fysisk konfrontation, hvor parterne skubbede til hinanden, hvilket sluttede med, at ansøgeren blev sparket i hovedet af sin klassekammerat.
I forbindelse med sagens anmeldelse og den efterfølgende kontakt med myndighederne, spillede ansøgerens mor en central rolle på vegne af sin søn. Da politiet rettede henvendelse, tilkendegav moderen, at hun ikke ønskede, at den involverede klassekammerat skulle strafforfølges for sparket.
I stedet for en straffesag ønskede familien, at der blev fokuseret på dialog og mægling mellem de to elever, da de fortsat skulle gå i klasse sammen. Som følge af denne tilkendegivelse valgte politiet ikke at iværksætte en egentlig efterforskning af hændelsen.
Det juridiske omdrejningspunkt i sagen er kravet om skadelidtes aktive medvirken til sagens opklaring som forudsætning for at opnå erstatning fra staten. Spørgsmålet var, om et ønske om at undgå strafforfølgning til fordel for pædagogisk dialog udgør en tilsidesættelse af denne medvirkningspligt.
Erstatningsnævnet traf afgørelse om afslag på ansøgningen om erstatning. Afgørelsen er begrundet i Offererstatningsloven § 10.
Nævnet lagde til grund, at betingelserne for at yde erstatning ikke var opfyldt, da ansøgeren (ved sin mor) ikke i tilstrækkelig grad havde medvirket til sagens opklaring. Nævnet fremhævede følgende forhold i sin afgørelse:
"Nævnet fandt, at ansøgers mor – på vegne af ansøger – ikke i tilstrækkeligt omfang efter evne havde medvirket til politiets opklaring af sagen."
Det følger af Offererstatningsloven § 10, at erstatning kan nægtes eller nedsættes, hvis den skadelidte ikke yder den fornødne assistance til politiet. Nævnet vurderede, at et ønske om dialog frem for straf i denne kontekst betød, at medvirkningspligten ikke var overholdt.
En ny undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at en stigende andel af voldsofre oplever volden som meget alvorlig, mens it-kriminalitet driver en generel stigning i kriminalitetsudsatheden.



Denne sag vedrører en ansøger, der efter et overfald på en teknisk skole valgte at trække sin politianmeldelse tilbage, hvilket medførte tvivl om hans medvirken til sagens opklaring.
Ansøgeren, som var elev på en teknisk skole, blev opsøgt og overfaldet af to personer på skolens toilet. Få timer efter hændelsen rettede han henvendelse til politiet for at anmelde overfaldet. Under afhøringen afgav han en detaljeret forklaring og udpegede en specifik person — ligeledes elev på skolen — som den ene af de to skadevoldere.
Senere samme dag kontaktede ansøgeren imidlertid politiet på ny. Han meddelte nu, at han ønskede at trække sin anmeldelse tilbage, idet han påstod, at overfaldet i virkeligheden beroede på en misforståelse. Kort efter blev politiet også kontaktet af den udpegede skadevolder, som bekræftede, at der nu var bragt orden i den pågældende misforståelse.
Indlæg af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bragt i Jydske Vestkysten den 17. november 2025.
En ny omfattende rapport fra Justitsministeriet viser, at anmeldelsestilbøjeligheden for vold er på det højeste niveau i 19 år, mens bekymringen for kriminalitet generelt falder.
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om ansøgerens tilbagetrækning af anmeldelsen og forklaringen om en 'misforståelse' udgjorde en utilstrækkelig medvirken til politiets efterforskning, og om dette kunne medføre fortabelse af retten til erstatning fra staten.

En ansat i en kiosk blev udsat for et overfald under udførelsen af sit arbejde, da to kunder tildelte ham flere knytnæve...
Læs mere
Denne sag omhandler en ansøgning om erstatning til et offer for et voldsomt overfald, hvor det centrale spørgsmål er, om...
Læs mereLovforslag om effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige