Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Prechal
Dette resumé omhandler to forenede sager om fortolkningen af Rådets direktiv 2003/109/EF (direktivet om fastboende udlændinge), specifikt vedrørende tredjelandsstatsborgere, der har opnået status som fastboende udlænding i én medlemsstat (Italien) og efterfølgende er flyttet til en anden (Tyskland).
Sagerne involverer TE og hendes mindreårige søn RU (ghanensiske statsborgere) samt EF (pakistansk statsborger). Alle havde gyldige, tidsubegrænsede EU-opholdstilladelser for fastboende udlændinge udstedt af Italien. Da de søgte om fornyelse af deres opholdstilladelser i Tyskland (den anden medlemsstat), blev dette afvist af de tyske myndigheder (Stadt Frankfurt am Main og Stadt Offenbach am Main).
Afslaget skyldtes primært, at sagsøgerne havde opholdt sig uden for italiensk område i mere end seks år. De tyske myndigheder mente derfor, at de havde mistet deres oprindelige status som fastboende udlænding i Italien i henhold til direktivets artikel 9, stk. 4, andet afsnit. De tyske domstole forelagde præjudicielle spørgsmål for at afklare, om den anden medlemsstat selv har kompetence til at fastslå denne fortabelse, hvilke betingelser der gælder for fraværsfristen, og om kravet om "passende boligforhold" kunne anvendes, når det ikke var fuldt implementeret i national ret.
Domstolen fastslog, at retten til ophold i den anden medlemsstat er en afledt ret, som betinger, at tredjelandsstatsborgeren fortsat har status som fastboende udlænding i den første medlemsstat. Hvis denne status fortabes på grund af seks års fravær, er den anden medlemsstat berettiget til at afslå fornyelse af opholdstilladelsen.
Den anden medlemsstat (Tyskland) har beføjelse til at efterprøve, om tredjelandsstatsborgeren har mistet sin status som fastboende udlænding i den første medlemsstat (Italien), f.eks. på grund af seks års fravær (Art. 9, stk. 4). Selvom den anden medlemsstat kan afslå fornyelse på baggrund af denne konstatering, er det kun den første medlemsstat, der formelt kan inddrage selve status og EU-opholdstilladelsen.
Domstolen afgjorde, at hvis den anden medlemsstat (Tyskland) ikke har gennemført den valgfrie bestemmelse om kravet om passende boligforhold (Art. 15, stk. 4, andet afsnit) i national ret med den fornødne specificitet, præcision og klarhed, kan den ikke påberåbe sig manglende dokumentation for boligforhold som grundlag for at afslå ansøgningen om fornyelse (præmis 86, 88).
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Sagen omhandler Shamim Tahirs ansøgning om en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge i Italien, baseret på hendes status som ægtefælle til Saeed Tahir, der allerede havde en sådan tilladelse. Questura di Verona afviste ansøgningen, da Shamim Tahir ikke havde haft lovligt ophold i Italien i fem år, som krævet.
Tribunale di Verona forelagde to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:
Shamim Tahir argumenterede for, at den italienske lovgivning indeholdt gunstigere bestemmelser, der fritog hende fra kravet om fem års ophold.
Udlændingenævnet genoptager nu sagsbehandlingen af sager om familiesammenføring efter TEUF artikel 20, som har været sat i bero siden august 2022 efter en dom fra EU-Domstolen.
Regeringen ønsker igen i år at forlænge særloven for fordrevne ukrainere med et år, så den løber til marts 2027.
Questura di Verona anførte, at kravet om fem års ophold var en ufravigelig betingelse i henhold til EU-direktivet.
Domstolen fastslår, at kravet om fem års lovligt ophold er en grundlæggende betingelse, der ikke kan fraviges for familiemedlemmer. Medlemsstaterne kan fastsætte gunstigere vilkår, men disse må ikke give adgang til en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der giver rettigheder i andre medlemsstater.
De forenede sager C-503/19 (UQ) og C-592/19 (SI) omhandlede præjudicielle spørgsmål fra spanske forvaltningsdomstole (Ju...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) vedr...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer, m.v.)
