Højesteret stadfæster indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag for udenlandske dykkere på offshoreprojekt

Sagen omhandler, hvorvidt Boskalis Offshore Subsea Service (Europe) B.V. (tidl. SMIT Subsea Europe B.V.) var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for 101 udenlandske dykkere, der arbejdede på et offshoreprojekt i Nordsøen i 2011. Hovedspørgsmålet var, om dykkerne skulle anses for selvstændige erhvervsdrivende eller lønmodtagere.

Sagens Baggrund

SMIT havde i 2011 påtaget sig en opgave for Mærsk Olie og Gas A/S vedrørende et offshoreprojekt i Nordsøen. Til dette projekt hyrede SMIT 101 dykkere med bopæl uden for Danmark, som arbejdede i perioden maj til december 2011. Aftalegrundlaget mellem SMIT og dykkerne var en "Consultancy Agreement" med tilhørende bilag, der angav dykkerne som selvstændige erhvervsdrivende.

Appellanten SMIT's Anbringender

SMIT anførte, at selskabet ikke var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag, da dykkerne var selvstændige erhvervsdrivende og ikke lønmodtagere omfattet af Kulbrinteskatteloven § 21, stk. 2. SMIT fremhævede følgende argumenter:

• Branchepraksis: Det er sædvanligt, at erhvervsdykkere i Danmark udfører arbejde som selvstændige.
• Aftaleforhold: Kontrakterne indeholdt hollandsk lovvalg og var anerkendt som selvstændige erhvervsforhold i Holland.
• Ingen tjenesteforhold: Dykkerne havde stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, kunne sige nej til opgaver, og modtog ikke lønmodtagergoder som sygdomskompensation eller ferie med løn.
• Økonomisk ansvar: Dykkerne bar selv en økonomisk risiko for mistet vederlag, skattekrav, egne fejl, manglende opgaver og udgifter til eget udstyr, certifikater og helbredsundersøgelser.
• Bevisbyrde: Skatteministeriet havde bevisbyrden for, at forholdet var anderledes end forudsat af parterne, og denne var ifølge SMIT ikke løftet.

Indstævnte Skatteministeriets Anbringender

Skatteministeriet påstod, at dykkerne var lønmodtagere, og at SMIT derfor var forpligtet til at indeholde skat og AM-bidrag af betalingerne, jf. Kulbrinteopkrævningsloven § 10, stk. 1, jf. Kulbrinteskatteloven § 21, stk. 2. Skatteministeriet fremhævede følgende:

• Skatteretlig vurdering: Vurderingen af dykkernes status skulle ske ud fra kriterierne i cirkulære om personskatteloven (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994), og skattemyndighederne var ikke bundet af parternes betegnelse i aftalen.
• Instruktionsadgang og kontrol: Dykkerne var en integreret del af SMIT's organisation, underlagt instruktioner, kontrol og tilsyn, og deres arbejdstider var faste og regulerede af SMIT.
• Manglende økonomisk risiko: Dykkerne var ikke økonomisk ansvarlige over for SMIT for arbejdets udførelse og påtog sig ikke en selvstændig økonomisk risiko af betydning. De leverede kun arbejdskraft, mens SMIT stod for skib og øvrigt udstyr.
• Vederlæggelse: Vederlaget var baseret på dagssatser og blev udbetalt periodisk baseret på tidsrapporter, ikke efter regning eller overskud, hvilket støttede en lønmodtagerstatus.
• Bevisbyrde for forsømmelighed: SMIT havde bevisbyrden for, at der ikke var udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1, og denne var ikke løftet.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret lagde til grund, at de enkelte dykkere udførte arbejde for Boskalis Offshore Subsea Service (Europe) B.V. (SMIT) på Nordsøprojektet i perioden maj til december 2011. Dykkerne modtog betaling, mens de var ombord på dykkerskibet, selvom de ikke kunne udføre opgaver på grund af f.eks. dårligt vejr eller sygdom. En "VAR-erklæring" (erklæring om status som selvstændig erhvervsdrivende), som SMIT krævede, var en automatisk udstedt erklæring, der dokumenterede, at dykkerne havde registreret sig som selvstændige erhvervsdrivende hos de hollandske myndigheder.

Vurdering af Dykkeres Status

Med henvisning til de faktiske forhold, som landsrettens flertal i øvrigt havde lagt til grund, tiltrådte Højesteret efter en samlet vurdering, at dykkerne ikke kunne anses for at have udført arbejdet som selvstændige erhvervsdrivende for egen regning og risiko. De måtte derimod anses for lønmodtagere. Denne afgørelse blev truffet på baggrund af kriterierne angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Indeholdelsespligt og Hæftelse

Som følge heraf havde SMIT pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag, jf. Kulbrinteopkrævningsloven § 10, stk. 1, jf. Kulbrinteskatteloven § 21, stk. 2.

Højesteret fandt, at SMIT var bekendt med grundlaget for, at dykkerne skulle anses for lønmodtagere, og at SMIT ikke havde føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde A-skat og AM-bidrag. Højesteret tiltrådte derfor, at SMIT hæfter for de indeholdelsespligtige beløb, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1, jf. Kulbrinteopkrævningsloven § 10, stk. 2.

Afgørelse om Hjemvisning og Omkostninger

Højesteret tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at tage SMIT's hjemvisningspåstand til følge, da SMIT ikke havde påvist relevante forskelle mellem dykkerne.

Landsrettens dom blev stadfæstet. Boskalis Offshore Subsea Service (Europe) B.V. blev pålagt at betale 200.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.