Dom for mishandling, frihedsberøvelse og udvisning af dansk statsborger

Sagen omhandler Tiltalte 1 og Tiltalte 2, der var tiltalt for en række alvorlige forbrydelser mod Tiltalte 1's datter, Forurettede, i perioden 2015 til 2020. Forbrydelserne fandt sted både i Danmark og Pakistan.

Baggrund og anklager

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var tiltalt for:

• Mishandling af Forurettede fra 2015 til 2020, herunder gentagen vold, slag med forskellige effekter og trusler, jf. Straffeloven § 245, stk. 1.
• Frihedsberøvelse og at have bragt Forurettede i afhængighed i Pakistan fra 2017 til 2020, hvor hun fik frataget sit pas, blev tilbageholdt mod sin vilje og låst inde, jf. Straffeloven § 261, stk. 2.
• Forsøg på at tvinge Forurettede til ægteskab i Pakistan i 2017 med trusler om vold og fortsat frihedsberøvelse, jf. Straffeloven § 260, nr. 1.
• Tiltalte 1 var desuden tiltalt for at have sendt Forurettede til Pakistan til forhold, der bragte hendes sundhed eller udvikling i alvorlig fare fra 2019 til 2020, jf. Straffeloven § 215 a.
• Tiltalte 1 var også tiltalt for trusler med en pistollignende genstand, ulovlig adgang til Forurettedes mobiltelefon, blufærdighedskrænkelse, trussel om at åbenbare privatliv og besiddelse af børnepornografisk materiale, jf. Straffeloven § 266, Straffeloven § 263, stk. 1, Straffeloven § 232 og Straffeloven § 235, stk. 2.

Sagens forløb

Forurettede, der var datter af Tiltalte 1 og steddatter af Tiltalte 2, havde et turbulent skoleforløb og blev flere gange indlagt efter selvmordsforsøg. I 2017 rejste Forurettede med Tiltalte 1 til Pakistan under påskud af ferie, men blev ifølge anklagen tilbageholdt mod sin vilje. Hun blev nægtet adgang til telefon og internet og i perioder låst inde. I 2019 og 2020 forsøgte Forurettede at kontakte Udenrigsministeriet for at komme hjem. I oktober 2020 flygtede hun, blev anholdt, men kom hjem til Danmark med hjælp fra den danske ambassade.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 nægtede sig skyldige. Tiltalte 1 forklarede, at Forurettede var en problematisk teenager, der løj og var voldelig. Hun hævdede, at rejsen til Pakistan var frivillig og til Forurettedes eget bedste. Tiltalte 2 støttede Tiltalte 1's forklaringer og benægtede sin egen involvering i vold og frihedsberøvelse.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, frakendelse af dansk indfødsret og udvisning for begge tiltalte, samt frakendelse af indfødsret for deres fællesbørn. Forurettede krævede desuden godtgørelse.

Retten fandt Forurettedes forklaring troværdig og sammenhængende, mens de tiltaltes forklaringer blev tilsidesat som utroværdige. Børnenes forklaringer blev tillagt begrænset vægt på grund af loyalitetskonflikt.

Domfældelse og frifindelse

Retten afgjorde følgende:

Forhold 1 (Mishandling og vold)

• Tiltalte 1: Kendt skyldig i mishandling af Forurettede i perioden marts 2015 til oktober 2020, jf. Straffeloven § 245, stk. 1. De enkelte voldsepisoder (A, D, E, F, G, I, J) blev anset for omfattet af Straffeloven § 244.
• Tiltalte 2: Kendt skyldig i enkeltstående tilfælde af vold (D), jf. Straffeloven § 244, stk. 1. Frifundet for medvirken til mishandling og for de øvrige voldsepisoder (A, E, F, G, I, J).
• Begge tiltalte frifundet for forhold 1 B og C.

Forhold 2 (Frihedsberøvelse)

• Tiltalte 1: Kendt skyldig i at have frihedsberøvet Forurettede i Pakistan fra april 2017 til april 2018, herunder ved indespærring og fratagelse af kommunikationsmidler, samt forhindret hendes hjemrejse i 2019 og 2020, jf. Straffeloven § 261, stk. 2.
• Tiltalte 2: Kendt skyldig i medvirken til frihedsberøvelsen på grund af kendskab og passivitet, jf. Straffeloven § 261, stk. 2 og Straffeloven § 23.

Forhold 3 (Forsøg på tvangsægteskab)

• Tiltalte 1: Kendt skyldig i forsøg på at tvinge Forurettede til ægteskab med trussel om fortsat frihedsberøvelse, jf. Straffeloven § 260, nr. 1 og Straffeloven § 21.
• Tiltalte 2: Frifundet.

Forhold 4 (Sendt barn til fare)

• Tiltalte 1: Kendt skyldig i at have sendt Forurettede til forhold, der bragte hendes sundhed og udvikling i alvorlig fare i perioden 1. januar 2019 til 12. november 2019, jf. Straffeloven § 215 a.

Forhold 5 (Trusler)

• Tiltalte 1: Kendt skyldig i at have truet Forurettede med en pistollignende genstand, jf. Straffeloven § 266.

Forhold 6, 8 og 9 (Mobiltelefon, trusler, børnepornografi)

• Tiltalte 1: Kendt skyldig i ulovlig adgang til Forurettedes mobiltelefon, optagelse af private billeder/videoer, trussel om at sende nøgenbilleder til Tiltalte 2, samt besiddelse af børnepornografisk materiale, jf. Straffeloven § 263, stk. 1, Straffeloven § 260, stk. 1 og Straffeloven § 235, stk. 2. Frifundet for sletning af WhatsApp-korrespondance.

Forhold 7 (Blufærdighedskrænkelse)

• Tiltalte 1: Frifundet, da handlingen ikke blev anset for at være af tilstrækkelig seksuel karakter eller grovhed, jf. Straffeloven § 232.

Straffastsættelse

• Tiltalte 1: Idømt fængsel i 3 år.
• Tiltalte 2: Idømt fængsel i 1 år.

Frakendelse af indfødsret og udvisning

• Tiltalte 2: Frifundet for frakendelse af dansk indfødsret og udvisning, da han blev frifundet for relevant kriminalitet forud for erhvervelse af statsborgerskab.
• Barn 1 og Barn 2: Frifundet for frakendelse af dansk indfødsret som følge af Tiltalte 2's frifindelse.
• Tiltalte 1: Frakendt dansk indfødsret, da retten fandt, at hun havde udvist svig i forbindelse med erhvervelsen af statsborgerskabet, jf. Indfødsretsloven § 8 a, stk. 1. Retten fandt, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
• Tiltalte 1: Udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt, jf. Udlændingeloven § 22, stk. 1, Udlændingeloven § 26, stk. 2 og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7. Retten vurderede, at udvisningen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder TEUF artikel 20 og Chavez-Vilchez-dommen, da Tiltalte 1 havde stærk tilknytning til Pakistan, og Barn 1's far (Tiltalte 2) fortsat opholdt sig i Danmark.

Sagens omkostninger og erstatning

• De tiltalte skal hver især afholde omkostningerne til egen forsvarer.
• Erstatningspåstanden blev ikke taget under påkendelse i straffesagen, jf. Retsplejeloven § 995, stk. 1.