Kendelse om udsættelse af varemærkekrænkelsessag afventende EUIPO's afgørelse om varemærkets gyldighed

Denne sag omhandler en kæremål til Østre Landsret vedrørende en kendelse fra Sø- og Handelsretten om udsættelse af varemærkekrænkelsessager. Sagen drejer sig om fortolkningen af Rådets og Europa-Parlamentets forordning 2017/1001 om EU-varemærker (herefter Varemærkeforordningen), særligt artikel 128, stk. 4, og artikel 132, stk. 1, vedrørende udsættelse af retssager, når der verserer sager om varemærkers fortabelse eller ugyldighed for EUIPO (Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret).

Baggrund for Sagen

• Sø- og Handelsrettens Kendelse: Den 11. november 2019 besluttede Sø- og Handelsretten (sager BS-16681/2018-SHR og BS-11792/2019) at udsætte sager om påstået krænkelse af NHS, Inc.'s EU-varemærker (herunder "SANTA CRUZ") af Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S. Udsættelsen skulle vare, indtil EUIPO havde truffet endelig afgørelse om fortabelse og ugyldighed af NHS, Inc.'s varemærker.

• NHS, Inc.'s Kæremål: Med Procesbevillingsnævnets tilladelse kærede NHS, Inc. kendelsen til Østre Landsret den 10. marts 2020. NHS, Inc. påstod, at kendelsen skulle ophæves, og sagerne fremmes, subsidiært at sagen mod Sports Group Denmark A/S fremmes. NHS, Inc. anmodede desuden om, at der skulle ske præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

• Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S's Påstand: De påstod stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens kendelse, subsidiært at kendelsen stadfæstes for så vidt angår Sport24 A/S, således at sagen mod Sports Group Denmark A/S fremmes. De anførte endvidere, at der ikke var grundlag for præjudiciel forelæggelse.

Argumentation fra Parterne

NHS, Inc.'s Argumenter

• NHS, Inc. anførte, at Varemærkeforordningen artikel 128, stk. 4, og artikel 132, stk. 1, er tvivlsomt formuleret. De henviste til en udtalelse fra en ekspert i EU-varemærkeret, der støttede, at krænkelsessagen bør fortsætte, hvis den blev anlagt før begæringen om ugyldighed/fortabelse blev indgivet til EUIPO.
• De hævdede, at Sø- og Handelsretten begik en retlig fejl ved ikke at tage højde for, at kravene i artikel 132, stk. 1, skal være opfyldt, herunder at anmodningen til EUIPO skal være indgivet før krænkelsessagen er anlagt. Krænkelsessagen blev anlagt den 14. maj 2018, mens begæringen til EUIPO blev indgivet den 11. juni 2018.
• NHS, Inc. advarede mod den såkaldte "Alicante torpedo"-metode, hvor en sagsøgt forsøger at forsinke en krænkelsessag ved at indgive en begæring om varemærkets fortabelse eller ugyldighed til EUIPO.
• De påpegede, at Sø- og Handelsretten havde truffet to modsatrettede afgørelser ved fortolkning af de nævnte artikler, hvilket indikerede tvivl om bestemmelsernes formulering og dermed nødvendiggjorde en præjudiciel forelæggelse.

Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S's Argumenter

• De anførte, at den påkærede kendelse var korrekt og i direkte overensstemmelse med Varemærkeforordningens ordlyd.
• De fremhævede, at Varemærkeforordningen artikel 128, stk. 4, udtrykkeligt angiver, at det afgørende er tidspunktet for fremsættelse af ugyldighedspåstanden og ophævelsesbegæringerne, og at Sø- og Handelsretten derfor korrekt skulle afvente EUIPO's endelige behandling af spørgsmålet.
• De argumenterede for, at EUIPO har enekompetence på området for registrering og indsigelse over for EU-varemærker, og at der ikke var grundlag for at foretage præjudiciel forelæggelse, da EU-retsreglerne var klare.

Sagsproces

• Landsretten havde den 2. juni 2020 afsagt kendelse om ikke at tage Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S' påstand om afvisning, subsidiært henvisning til Vestre Landsret til følge.
• EUIPO havde den 30. marts 2020 imødekommet en anmodning fra Sport24 A/S og Sports Group Denmark A/S om at stille de 10 ophævelsesbegæringer i bero, indtil denne kæresag var afgjort.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede Sø- og Handelsrettens kendelse af 11. november 2019 om udsættelse af sagerne. Landsretten afviste desuden NHS, Inc.'s anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Fortolkning af Varemærkeforordningen

Landsretten fandt, at det følger af Rådets og Europa-Parlamentets forordning 2017/1001 om EU-varemærker artikel 128, stk. 4, at en EU-varemærkedomstol skal udsætte behandlingen af en sag, hvor der rejses modkrav om ugyldighed af et EU-varemærke, hvis der forud for modkravets fremsættelse for domstolen er indgivet en begæring til EUIPO om varemærkets fortabelse eller ugyldighed. Udsættelsen skal vare, indtil EUIPO's afgørelse er endelig, eller begæringen er trukket tilbage.

Det fremgår endvidere af forordningens artikel 132, stk. 1, at sager ved EU-varemærkedomstole skal udsættes, medmindre der er særlige årsager til at fortsætte sagens behandling, såfremt der ved en anden EU-varemærkedomstol allerede er fremsat et modkrav, hvorved EU-varemærkets gyldighed bestrides, eller der til EUIPO allerede er indgivet anmodning om varemærkets fortabelse eller ugyldighed.

Begrundelse for Stadfæstelse

Landsretten henviste til betragtning 33 i Varemærkeforordningen, som angiver, at formålet med bestemmelserne i artikel 128 og 132 er at undgå modstridende domme i krænkelsessager og parallelle nationale varemærkesager, hvor de samme parter er involveret.

Landsretten lagde vægt på, at Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S indgav deres begæring om varemærkernes fortabelse eller ugyldighed til EUIPO den 11. juni 2018, hvilket var før de rejste modkrav for Sø- og Handelsretten den 9. april 2019. På denne baggrund var Sø- og Handelsrettens beslutning om at udsætte sagerne korrekt i henhold til Varemærkeforordningen artikel 128, stk. 4.

Afslag på Præjudiciel Forelæggelse

Landsretten fandt, at der ikke var tvivl om forståelsen af Varemærkeforordningen artikel 128, stk. 4, og artikel 132, som ville nødvendiggøre en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen i medfør af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 267, stk. 3.

Sagsomkostninger

NHS, Inc. blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten til Sports Group Denmark A/S og Sport24 A/S. Beløbet blev fastsat til 5.000 kr. til hver part (ekskl. moms) til dækning af advokatbistand, forrentet efter Renteloven § 8 a. Landsretten bemærkede, at fastsættelsen af sagsomkostninger, jf. Retsplejeloven § 316, var baseret på principperne for almindelige civile sager, idet der ikke var modtaget oplysninger om de faktiske udgifter, og sagens karakter og omfang blev taget i betragtning. Der blev også henvist til Retshåndhævelsesdirektivet (direktiv 2004/48/EF) og EU-Domstolens afgørelse i sag C-57/15 United Video Properties Inc. vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger i sager som denne.