Beregning af barselsdagpenge ved ophør af arbejdsfordeling

En lønmodtager, der forventede fødsel i december 1990, påbegyndte fravær i november 1990. Virksomheden havde en aftale om arbejdsfordeling fra oktober til december 1990, hvor lønmodtageren arbejdede 22,5 timer ugentligt og var ledig 15,5 timer ugentligt.

Kommunen traf afgørelse om, at barseldagpengene under arbejdsfordelingen skulle beregnes som to delsager: én del baseret på arbejdstimerne med maksimalt dagpengebeløb, og én del baseret på ledighedstimerne med dimittendsats. Kommunen fastholdt denne beregning, selv efter arbejdsfordelingen ophørte den 3. december 1990, da de ikke anså ændringen for at være væsentlig.

Snedker- og Tømrerforbundet klagede og gjorde gældende, at barseldagpengene fra arbejdsfordelingens ophør skulle beregnes på grundlag af den mistede timeindtægt, svarende til det maksimale dagpengebeløb for alle ugens 5 arbejdsdage.

Dagpengeudvalget ændrede kommunens afgørelse. Udvalget fastslog, at barseldagpengene fra arbejdsfordelingens ophør den 3. december 1990 skulle beregnes på grundlag af den mistede timeindtægt, hvilket indebar det maksimale dagpengebeløb pr. uge.

Begrundelse for afgørelsen

Udvalget lagde vægt på, at der forelå klar dokumentation for, at arbejdsfordelingsperioden efter aftale skulle ophøre den 3. december 1990. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 18, sammenholdt med Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 9, stk. 1 og 2.

Dagpengeudvalget præciserede desuden, at formuleringen i Socialstyrelsens vejledning om ændring fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse også måtte finde anvendelse ved overgang fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse. Udvalget fandt ikke grundlag for at stille krav om, at indtægtsændringen skulle være væsentlig for at ændre beregningen af barselsdagpenge.