Statsforvaltningens vejledning om omskæring og udlandsrejse under samværsmøde var ikke etnisk forskelsbehandling

Sagen vedrører en klage fra en herre af tyrkisk afstamning og muslimsk tro, der følte sig udsat for forskelsbehandling under et møde i Statsforvaltningen angående samværet med hans to sønner. Klageren og hans tidligere ægtefælle har fælles forældremyndighed over børnene, som bor hos moderen.

Baggrund for mødet i Statsforvaltningen

Den 30. november 2015 deltog klageren i et møde for at fastlægge rammerne for det fremtidige samvær. Under mødet blev der drøftet spørgsmål om ferieafholdelse og samværets varighed. Klageren udtrykte ønske om på sigt at kunne tage børnene med på ferie til Tyrkiet for at besøge familien. Dette ønske medførte en bekymring hos børnenes mor, som frygtede, at børnene kunne blive omskåret under et sådant ophold uden hendes samtykke.

I den forbindelse vejledte mødelederen fra Statsforvaltningen om:

• Reglerne for fælles forældremyndighed i relation til omskæring.
• Betydningen af forældremyndighedens form for muligheden for at rejse til udlandet.
• Kravet om enighed ved væsentlige beslutninger om børnenes forhold.

Parternes argumenter og påstande

Klageren anførte, at han følte sig mistænkeliggjort og behandlet som en potentiel barnerøver eller kriminel. Han mente, at Statsforvaltningen ukritisk lyttede til moderens bekymringer og derved byggede samværsaftalen på fordomme og racisme. Klageren påpegede, at en dansk mand med et typisk dansk navn sandsynligvis ville have fået mere omfattende samvær og tilladelse til ferier i udlandet uden de samme restriktioner.

Statsforvaltningen anførte over for nævnet, at der på mødet blev indgået en frivillig aftale mellem parterne, og at vejledningen om omskæring alene var en respons på den bekymring, som moderen rejste. De fastholdt, at vejledningen var objektiv og baseret på gældende ret vedrørende forældremyndighed.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Nævnets begrundelse og rækkevidde

Nævnet præciserede indledningsvist, at de kun har kompetence til at vurdere forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 1. Spørgsmål om religiøs diskrimination falder uden for nævnets område i denne type sager, da loven ikke dækker religion uden for arbejdsmarkedet.

I vurderingen lagde nævnet vægt på følgende:

• Objektiv vejledning: Mødelederens gennemgang af reglerne for omskæring og udlandsrejser var en direkte konsekvens af de konkrete tvistepunkter, som forældrene selv bragte på banen.