Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en sygeplejerske, der blev ansat i en kommune den 1. juli 2015 med tjeneste i hjemmeplejen. Kort efter ansættelsens start, i midten af september 2015, begyndte medarbejderen at opleve helbredsproblemer i form af åndenød og voldsomt udslæt over hele kroppen, hvilket førte til flere sygeperioder.
I løbet af oktober 2015 blev der udarbejdet flere mulighedserklæringer. Den første erklæring beskrev symptomer som respirationsbesvær, udslæt og træthed, hvilket nødvendiggjorde kontorarbejde i en periode. En efterfølgende erklæring senere på måneden viste, at medarbejderen forsøgte at genoptage arbejdet på nedsat tid med tre timer tre dage om ugen. Egen læge vurderede på dette tidspunkt, at diagnosen var ukendt, og at medarbejderen var under udredning, hvorfor lægen ikke kunne give et skøn over varigheden af de ændrede arbejdsfunktioner.
Den 9. november 2015 blev der afholdt en tjenstlig samtale, hvor medarbejderens fravær blev drøftet. Under samtalen oplyste medarbejderen, at hun nu var under udredning for en autoimmun lidelse, og at en ny behandling var opstartet med forventet effekt efter seks uger til seks måneder.
Arbejdsgiveren vurderede, at det omfattende fravær ikke var foreneligt med driften af hjemmeplejen, da der ikke var udsigt til genoptagelse af arbejdet på fuld tid inden for en overskuelig fremtid. Medarbejderens faglige organisation argumenterede for, at der var tale om en kronisk lidelse, og at kommunen derfor var forpligtet til at træffe relevante afhjælpningsforanstaltninger i henhold til lovgivningen.
| Periode (2015) | Status | Arbejdsomfang |
|---|---|---|
| 16/9 - 28/9 | Sygemeldt | Ingen tjeneste |
| 2/10 - 21/10 | Sygemeldt | Ingen tjeneste |
| 21/10 - 26/10 | Delvist raskmeldt | Kontorarbejde |
| 26/10 - 28/10 | Sygemeldt | Ingen tjeneste |
| Ultimo okt - nov | Delvist raskmeldt | 9 timer om ugen |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af sygeplejersken ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet lagde vægt på, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at en sygdom har medført et handicap i overensstemmelse med definitionen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. For at en tilstand kan karakteriseres som et handicap, skal der være tale om en funktionsbegrænsning af lang varighed.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for at være handicappet på afskedigelsestidspunktet af følgende årsager:
Da der ikke var dokumenteret et handicap i lovens forstand, fandt nævnet ikke grundlag for at vurdere, om arbejdsgiveren havde overholdt sin tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Klageren fik derfor ikke medhold i kravet om godtgørelse.
En omfattende evaluering af en fireårig indsats i 45 kommuner viser vejen til bedre trivsel og fastholdelse i ældreplejen.


Sagen omhandler en socialpædagog, der blev ansat ved et specialiseret botilbud for voksne med autisme i en kommune i 2008. Medarbejderen fik i 2012 konstateret den kroniske bindevævssygdom lupus, hvilket førte til indgåelsen af en § 56-aftale grundet forøget sygerisiko. Efter en operation for navlebrok i februar 2014 opstod der komplikationer i form af ekstrem træthed og ledsmerter relateret til hendes grundsygdom, hvilket resulterede i en længerevarende deltidssygemelding.
I foråret 2014 deltog klageren i flere fraværs- og rundbordssamtaler med ledelsen og bopælskommunens jobcenter. Klageren gav udtryk for, at hun på daværende tidspunkt kun kunne magte at arbejde mellem 15 og 20 timer om ugen. Indklagede kommune fastholdt imidlertid, at botilbuddet af hensyn til beboernes behov for struktur og forudsigelighed krævede medarbejdere på fuld tid eller med et væsentligt højere timetal (25-28 timer).
Rapporten er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen
En omfattende evaluering af en fireårig indsats i 45 kommuner viser vejen til bedre trivsel og fastholdelse i ældreplejen.
Undervejs blev muligheden for omplacering til børne- og ungeområdet nævnt. Klageren var dog afvisende over for dette, da arbejdet med børn indebar mange fysiske løft, som hendes læge havde frarådet på grund af ledsmerter og nedsat lungefunktion. Da klageren ikke kunne angive en præcis dato for tilbagevenden på fuld tid, valgte kommunen at indlede en afskedigelsessag baseret på driftsmæssige hensyn.

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mere
En sag omhandlede en virksomhedskonsulent ansat i en kommune, der blev opsagt efter en længere periode med sygemeldinger...
Læs mere